Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
Øen har dels høidestrækninger og dels lavland, og der er
temmelig skarp grændse mellem det låve land og høiderne, idet
fjeldene hæver sig temmelig steilt fra det slette land.
Der er tre fjeldstrækninger paa Vega, en lavere strækning
paa øens sydøstre del mellem gaardene Kjul og Hestviken, og
en sammenhængende, ca. 8 km. lang fjeldstrækning paa øens
sydvestre del mellem gaardene Floa og Vika i øst og Næpsnndet,
og endelig Gulsvaagfjeldet paa den østre del af øen.
Fjeldstrækningen mellem Kjnl og Hestviken har
sit høiestepunkt i Kjulsveten, 274 m.; der er nogenlunde jevne
skraaninger mod vest, og paa østsiden er der mange mindre skar,
styrtninger og gjel. I den søndre del af denne strækning ligger
Taarnet og Hestvikfjeldet, 198 m.
Fjeldstrækningen vest fra Floa og Vika naar i
Troldtinden en hoide af 797 m. o. h., og dette er øens høieste
top. Der er meget steile styrtninger til alle kanter, saa det er
faa steder, hvor man kan komme op. Lettest naaes tinden fra
Næpsundet, idet man følger bækken.
Øst for Troldtinden ligger Vegtinderne (trigonometrisk punkt),
t>58 m., og nordøst for disse Floaakslen, 257 m.
Ryggen fra Troldtinden til disse er ufarbar, da der er
mange lodrette knæk og kløfter. Skraaningerne paa begge sider
af denne ryg er meget steile vægge, hvilke begynder dels øverst
oppe, dels længere nede. Den øvrige del af siderne har nr, og
mellem urene stikker frem spidse kamme og rygge. Den øverste
del af fjeldstrækningen er nøgen; hvor heldningen ikke er for
stor, er der løs sten, fast sammenpresset, som om en mægtig
veivalse havde faret henover fladerne.
Gulsvaagfjeldet er et trigonometrisk punkt, 732 m. høit; der
er nogenlunde jevne skraaninger i syd, øst og nord, medens
vestsiden er en steil fjeldvæg med nedenfor liggende nr fra
Vegdalen til Sundsvold. De slakere skraaninger er dækkede med
lyng og mos, og nederst paa østsiden er der smaat birkekrat.
Nord for Gulsvaagfjeldet mellem dette og lavlandet er der
aaser og knauser, skilte ved dybe klofter.
Det låve land paa Vega er i det hele nogenlunde jevnt;
der er kun faa aaser, som hæver sig mere end 30 m. o. h.,
saaledes Høgaasen, 59 m., ved Ferset og Vegsteinfjeldet, 74 m. Paa det
låve land er der meget myr; den største sammenhængende
strækning ligger mellem gaardene Moen—Aasen og
Ferset-—Gladstad præstegaard, ellers er der smale større og mindre myrhalser
spredt over det hele sletteland. Mellem myrerne er der hauge
og smaa aaser, gjerne jevne og afrundede, klædte med mos eller
lyng, tildels krat; kun undtagelsesvis er der bart fjeld i dagen.
Omkring Karbuvatn er der løs sten og store stenblokke. Haugene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
