Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
bunden optages af Lomselven, som her er bred og strid. Fra
Lomstjernene og ostover er dalen forholdsvis bred, delvis myrlændt.
Inderst i dalen omkring gaarden Lomsdalen er endel skog,
løvskog og naaleskog i dalbunden og paa nordsiden.
Breivaselvens og Breivøtns dalføre gaar fra Lomsdalens midtre
del sydlig op til Bjørnstokken, 874 m., som mod nord falder
steilt ned i Øvre Breivatn, og op til Nordre Snefjeld, 1000 m.,
som mod nordost falder ned i øverste Breivatn.
Omkring Breivøtn, især de nedre, er gode renbeiter.
Dalen, som er ubeboet, har kun lidt løvskog og løvkrat paa
sydsiden af Nedre Breivatn.
Strækningen nord for Velfjorden, sidefjorden
Storbørja og dennes dal Lomsdalen bestaar af granit og
har høie fjelde langs grændsen mod Tjøtta og Vefsen.
Landet er yderligere delt ved sidefjorde og dale.
Fjeldene er ofte bevoksede med naaleskog omtrent op til
150 m., saa følger løvskog og løvkrat omtrent til 300 m., saa
græs og mos op til 5—600 m. Høiere op er fjeldene nøgne,
enkelte steder, især paa topfladerne, ligger hellelignende stene.
Sidefjordene Okfjord og Storfjord, har sydlig retning ud mod
hovedfjorden, medens sidefjordene Lillefjord og Lillebørja har
vestlig retning.
Paa begge sider af Okfjorden vokser naaleskog og løvskog.
Ved mundingen af fjorden er et par brug. Fjorden fortsætter
mod nord i Klausmarkelvens dalføre, som ovenfor gaarden
Klausmarken er trang og nøgen; nedenfor gaarden er der lidt lovskog
og naaleskog. Vest for Okfjord ligger Andalshatten paa
grændsen mod Tjøtta, 962 m.; den er snebedækket i høiden den
meste tid af aaret. Sneen gaar dog som regel bort i august,
men det hænder, at mindre skavler ligger over i skar.
Paa Aandalshatten eller Framtinden bar de «atgløimte»
eller forglemte ugifte piger, der ønskede ikke længere at være
ugifte, ved Sankthanstid et deigtraug, hvis de ellers med nogen
sikkerhed vilde vente at blive gifte inden 3—4 aars forløb.
(Nordhius).
Lysingsvikfjeld stiger steilt fra bunden af Okfjorden, og
vestlig for dette naar Kveldtuen 617 m.
Halvøen mellem Okfjord og Storfjord naar i Vashaugen
494 m., aftager i høide mod nord, og fra bunden af Okfjord til
bunden af Storfjord gaar et eid.
Storfjordens og Storfjordelvens dalføre har steile sider. Ved
Storfjorden ligger nogle spredte gaarde ved Okgavlen, Amli og
paa østiden ved Storviken og Sildkoven.
Fra bunden ved gaarden Storfjord gaar dalen rundt foden
af St or fjeldtinden, 618 m., sydover op til Troldtjernene og kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
