Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
dyrkes her lige til 40 ä 50 km. op fra fjordbunden. Det
eidet herred i fogderiet, hvor der tidligere dyrkedes mest korn.
Jordsmonnet er ofte lerjord eller dyb muldjord Hostfrosten
indtræffer i de øvre bygder ikke saa sjelden til skade baade for korn
og poteter.
Der dyrkes nu ikke meget korn i Vefsen; tidligere var Vefsen
anseet for en god kornbygd; i den senere tid hændte det
imidlertid enkelte aar, at Kornet ikke blev modent, da det var for
fugtigt og koldt. Der maatte da kjøbes saakorn.
Udbyttet af potetavlen er forskjelligt, fra 5 til 13 fold.
Leilændingsvæsenet har været en hindring for jordbrugets
fremgang.
Sandsen for bedre udnyttelse af jorden synes at være vakt.
Havren maa ofte skjæres gron.
I Eiteraadalen bliver kun byg modent og ofte heller ikke det.
Det samme er tilfældet i Stavasdalen. Drevjadalen er frugtbar,
men ogsaa her kan frosten komme tidlig, og ligesaa langs
Fust-vasdraget og dets sidedale. I Vefsendalen og Svenn i nqdalen modnes
som regel byg og havre.
Af nyland er i senere tid noget opryddet.
Der dyrkes nogle bærbuske, mest ribs; stikkelsbær bliver
kun modne i somme aar.
Der er enkelte, som steller lidt med kjøkkenhaver og dyrker
kaalrabi, næper og gulerødder.
Der er store strækninger dyrkbar jord i Vefsen, og dyrkbar
jord er der næsten ved hver gaard. Særlig godt jordsmon, skikket
til dyrkning, er der i Drevjadalen. i Svenningdalen og
Fiplingdalen er der store strækninger dyrkbart land. Mange gaarde er
bygsiede og bruges af leilændinger. Skogeierne har ingen interesse
af, at der ryddes nyt land i skogene.
I Vefsen angav herredsstyrelsen i 1893, at der var 50—
100 000 maal dyrkbar, men udyrket jord, ler og sand,
væsentlig myr.
Herredsstyrelsen angav i 1893 værdien af 1 maal jord
til 50—100 kr. og omkostningerne ved rydningen af
samme til 30—80 kr.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til gjennemsnitlig 50 kr., og at opdyrke 1 maal antages at
koste gjennemsnitlig 40 ä 50 kr.
Arealet af udyrket jord angives til 80 000 maal. Staten eier
kun præstegaarden. Den uopdyrkede jord benyttes hovedsagelig
til udslaatter samt havnegang. Der er omtrent 30 000 maal større
myrstrækninger, hvoraf 20 000 maal lader sig opdyrke.
Af større myrstrækninger med dybt jordsmon er myren nord
for gaarden Skjaamoen og myren mellem Kløpfjeld og Reinfjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
