Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT
Bjørn aadalens skjærp, straks udenfor indmarken af
gaarden Bjørnaa eller Bjørnaadal, forer i kalksten svage
forekomster af blyglands og zinkblende i kvarts.
I Dolstadaasen og Høgaasen nær Mosjøen er der mellem
mægtige marmor- og dolomitlag en skiferzone, som fører
magnetjern-sten og jernglands med kvarts i striber. Der kan udskeides
malm med 50 pct. jern. Fosforgehalten er omkring 0.5 pct.
Ved Dolstadaasen forekommer jernmalmen stribevis i en afstand
af et par hundrede meter fra de mægtige kalksten- og marmorlag.
I Vefsen forekommer jernmalm, jernglimmer og
magnetjern-sten i Høgaasen, øst for gaarden Andaas ved Vef senfjorden, videre
nær gaarden Marken samt nær gaarden Hals. Malmen stryger
mod nordvest. Her er flere parallele malmleier, af mægtighed
1 til 7 meter. Malmen er blandet med epidot og kvarts.
Gehalten er noget over 50 pct. jern, og fosforgehalten noksaa høi,
0.3—O.G pct. i regelen.
Hvid kalkspatmarmor findes ved Granaas ved Hulsøen, i
Dolstadaasen og ved Nordre Remmen.
I omgivelserne af Granaas er fundet hvid mormor ved
Brat-bakken og Sø/ting sæter. Ved Bratbakken er hvid marmor, som
efter poleringen faar en næsten flodegnl farve. Ved Søfting
sæter er hvid, men uren marmor.
Ved Remmen paa det østre afheld af Dolstadaasen, nogle
km. ret ost for Mosjøen, er en niiddelskornet og hvid marmor.
I de gneislignende skifere sydvest for Mosjøen er kalksten
og marmor, ofte lysegraa eller lysegul kalkspatmarmor.
Marmor er der i Trangskaret samt i Lille Trangskar og nær
Oisæterne, nær Kvandal gaard, ved Tveraali, i Kjærstadaasen, lidt
söndenfor Sørstad og nær Kvalfors.
De fleste kalkstene i Vefsen er graa,
Ved Bjørnaali brydes klæbersten til Trondhjems domkirke.
Denne sten er lettere at bearbeide end den tidligere benyttede
fra Klungen, men den lader sig ikke saa let tildanne til finere
udskjæringer. Afstanden fra sjøen til klæberstenbruddet ved
Bjørnaali er 13 km.
Bruddet ved Bjørnaali ligger syd for gaarden Bjørnaali og
i høiden over elven, og stenen kjøres om vinteren.
I Vikdal, nordøst for Vikdals sæter, forekommer uren
klæbersten; der er brudt en del.
I Drevjadalen ved Steinhaugen forekommer klæbersten.
Skiferbrud er der ved gaarden Ovre Bjørnaa og Einremmen i
foden af klæberstensbrud. Skiferen er blaa og seig, men fladerne
ikke ganske rette.
En hærdet lerskifer opunder Borgefjeldets sydøstre afheld,
over den krystallinske kalk, benyttes af bønderne som brynesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
