Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEFSEN HERRED.
241
Vashoved ligger ved Drevjas udlob af Drevatn.
Tømmermyr moen. Tømmermyr betegner en myr, paa hvilken
der vokser tømmerskog.
Kummerneset ligger ved elven Kumras udløb i Drevja. Samme
elvenavn er bevaret i Gildeskaal i gaardnavnet Kummern.
Kummermoen ligger nær elven Kumra.
Trøen. Tro, oldnorsk frO(5, almindelig brugt om en indhegnet
havnegang, en indhegnet eng.
Oigaarden. ødegaard, oldn. øydigardr, en ubeboet gaard med
nogle huse, en forladt gaard.
Lamoen. Første led er udentvivl lada, lade, hølade eller
kornlade.
Strøm, gammelt navn Straumr, strøm. Gaarden ligger ved
Drevja, og navnet maa sigte til en strøm i denne.
Bergsnev, gammelt navn Bergsnef. Sidste led er nef, i
betydning af fremstikkende spids, pynt, fremstaaende kant. Gaardens
beliggenhed svarer til denne betydning, idet den ligger under
det spidse, nordlige fremspring af fjeldet Vetaasen.
Stuvland, gammelt navn Stufaland eller Stüfland, hvori første
led er stiifr, stump, i stedsnavne vel at forstaa i betydningen:
stubbe af et træ, eller snarere Stufland, af en dermed beslægtet
stamme stufr-. Navnet betegner saaledes vel et jordstykke, hvor
skogen er huggen ned, og stubberne staar igjen.
Utnes ligger .ytterst paa neset mellem Drevlandsbugten og
Vefsenfjorden. Navnet er at forklare som «det ytterste eller
langt lide fremstikkende nes».
Holand, gammelt navn Holand, af hor (har), høi: det høie
land. Gaarden ligger temmelig hoit.
Lindset kan neppe komme af trænavnet lind, da Søndmøre
er grændsen for lindens udbredelse. Man kunde mulig tænke paa
mandsnavnet Lfni eller kvindenavnet Lina.
Fornesviken har sit navn efter et i Vefsenfjorden
fremstikkende nes, som efter kartet heder Forneset. Dette navn maa
ogsaa her udentvivl forklares af fornes, fremstikkende,
fremragende nes eller odde.
Søfting. Det er muligt, at der ligger et elvenavn til grund,
som har tilhørt den forbi gaarden rindende bæk.
Skaland formodes at komme af skadi, skade, saaledes at
navnet sigter til skade, som er forvoldt ved jordfald eller skred.
Denne forklaring synes ogsaa her at kunne være rimelig.
Gaarden ligger noget i høiden ved en fossende bæk. I andre tilfælde
kan der være grund til at tænke x^aa sammensætning med et
mandsnavn Skadi = Skagi.
Stiiulan, af stçöull, melkeplads for kvæget.
16 — Nordlands amt III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
