Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
I 1900 opførtes et mindre sygehus for Mosjøen, Vefsen og
Hatfjelddalen.
Folkemængden var ved udgangen af 1881 1065, eller 1
mindre end i 1880.
Det engelske interessentskabs skogdrift blev indskrænket,
arbeidslønnen blev nedsat, og den hele bedrift ophørte, thi
skogene var stærkt udhuggede. Denne drifts ophor øvede adskillig
indflydelse paa ladestedet. Da dette brug op horte, fik imidlertid
de udenfor liggende distrikter sin forsyning af træmaterialier fra
de private skogeiendomme i Vefsendalen, og trælasthandelen gik
gjennem ladestedet. Det engelske kompani havde stort land
handleri ved sagbruget og kommissionshandler oppe i bygden, og
brugets samtlige arbeidere samt dets leilændinge (o: hele
Hatfjelddalen herred og endel af Vefsen) var forpligtede til at tage
sin forsyning der. Da dette ophørte, forøgedes omsætningen i Mosjøen.
Bergværksdriften i Svenningdalen skaffede ogsaa nogen
omsætning, saalænge den varede.
Mosjøen ligger paa en terrasse i 4 til 5 m.s høide o. h., og
denne terrasse er usædvanlig jevn, saa at Mosjøen vistnok er
landets fladeste by.
Men ret vest for stedet, kun skilt fra dette ved den
henimod 200 m. brede Vefsenelv, hæver sig Øifjeldet til en høide af
814 ni., og da afstanden fra toppen ned til elven kun er 1200
m., bliver det en stigning af 1 paa 3 fra elven til toppen. Da
faldet saaledes er steilt, har stedet et par gange som nævnt været
udsat for sneskred fra Øifjeldet.
Paa byens østside, hvor den marmorforeude
glimmerskifer-forniation raader, har fjeldene mildere former; øst for Skjerva
naar de i Dolstadaasen 317 m.
Baade Øifjeldet og Dolstadaasen ligger imidlertid udenfor
byens omraade. De er tyndt bevokset med løvskog.
Havn. At Mosjøen lagdes saa langt inde i fjorden, var
ikke heldigt, da der ikke er havn, og adkomsten ofte umulig,
dels paa grund af flom og dels paa grund af lavvande. Men
paa sletten mellem Mosjøen og Skjerva havde der af sig
selv dannet sig en landsby. Det rette sted for byanlæg havde
været Halsøen, hvor der er havn, og hvor den største
virksomhed fandtes, med boliger for en arbeidsstok.
Havnevæsenet har sine indtægter af toldindtraderne;
udgifterne har til 1899 været bidrag til isvækning i fjorden.
1 1899 og 1900 foretog staten med bidrag af Mosjøens
havnekasse opmudring af en rende, ca. 8 fod dyb, fra Mælaholen
og op til byen, forat lokalskibene kunde gaa op i elven ved
almindelig fjære — ikke springfjære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
