Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
stene, der giver denne egn et goldt udseende, og her er ikke
nogen vegetation og meget vanskelig farbart.
1 den sondre del mellem Susenelv og Tiplingvasdraget ligger
Susenfjeld med sine udløbere og med længderetning fra øst til vest.
Langs Susenelv er de nederste skraaninger græsklædte med
birkeskog og naaleskog.
Fjeldtoppe i denne egn er: Susenfjeldenden, 875 ni.,
Doktel-nasen, 1161 m., Susenfjeld, trigonometrisk punkt, 1208 m.,
Kraakfjeldet, 1 138 m., Fjeldvaaktinden, 981 m. Simskarfjeldet paa
grændsen mod Vefsen naar 1443 m., og dets bræer ligger i
høider mellem 1 000 og 1 400 ni.
I grændsen mod Vefsen herred ligger: Borgefjeldets toppe,
Løipskarfind (Golvertind), trigonometrisk punkt, 1 660 m.,
Løipskar-fjeld, 1318 m., Sandskarfjeld, 1 303 m., Storklumpen, 1 333 m.,
Lilleklubben, 1125 m., Sommerfjeld, 1 226 m., Skindfjeldets toppe,
1.318 m., 1 330 m., 1 325 m. og 1096 m.; Skindfjeldets østligste
top, Kvalpskartind, trigonometrisk punkt, ligger 1 337 m. o. h.
Her er i denne egn talrige større og mindre elvedrag og
flere vande og tjern, som har afløb enten til Susenelv og
Vefsenelven eller til Tiplingvasdraget. Forskjellige botner og gjel
gaar op imellem fjeldene og danner ofte sammen med botnerne,
som gaar op fra Tiplingdalen, gjennemgaaende skar, hvor væggen
mellem botnerne er forsvundet.
Strækningen mellem Un ker da len og Un ker vatn i
nord og Sus en dal en og Harvasdalen i syd naar mod
øst rigsgrændsen, mod vest ligger Vefsenelvens dal eller
Suseu-elvens dal. Fjeldene har sin længderetning fra rigsgrændsen i
nordvestlig retning til Susenelven. Vande og vasdrag gaar i
samme retning, men de i hovedvasdraget faldende større og
mindre aaer og bække har andre retninger.
Denne strækning optages for en væsentlig del af Nesfjeldene
(Njunne-vare). De største høider ligger i den østre del:
Ritteri-fjeld, 960 m., Vestre Tverklubben, 1 181 m., Østre Tverklubben,
1 237 ni., Rotfjeld, trigonometrisk punkt, 1 338 m., Fiskløsfjeld,
1312 m., Ollekkjefjeld, 1107 m., Amirfjeld, 886 m., Valken,
1025 m., Krokfjeldet, 1146 m., Orjedalsfjeld, 1185 m.
I den vestre del naar det trigonometriske punkt
Sommerfjeld-tind op til 843 m. o. h., Beinkalfjeld 953 m., Midtfjeld 992 m.,
Storvardhøgda 863 m., og Sletfjeld 844 m. og 864 ni.
Skraaningerne langs LTnkervasdraget, Susenelven og
Harvas-bækken har græs, birkeskog og naaleskog. 1 de vestlige lavere
dele er der birkeskog og birkekrat og flere steder niyrlænde.
Nogle sidedale kommer ned i Susendalen fra øst, nemlig Pantdalen
og Ørj ed alen.
Nogle dale sænker sig mod øst, og deres elve har afløb til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
