Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAT F J E LDD ALEN HERR E D.
273
Der er ingen frugttræer i herredet; der Tar 28 firhjulede og
1-spændte arbeidsvogne og 53 tohjulede arbeidskjærrer.
Der dyrkes lidt kaalrabi og næper. I aaret 1900 dyrkedes
turnips paa et areal af 8 ar, kaalrabi paa et areal af 17 ar og
gulerødder paa et areal af 1 ar.
Byg saaes, men er ikke aarvist. Havre saaes, men slaaes
til grønfoder. Poteter avles til husbehov, men er ofte udsat
for frost.
For korn- og potetdyrkning er Hatfjelddalen saaledes lidet
skikket, frosten kommer allerede i august. Men dalen har god
græsavl, og turnipsdyrkning lykkes.
Det er lidet af jorden, som er opdyrket, og gaardene ligger
ofte i en stor afstand fra hverandre. Jordsmonnet er vistnok
godt, men herredet ligger langt mod nord og langt ind i landet,
saa der neppe er nogen sommer, uden at temperaturen 1 ä 2
gange i hver maaned synker under frysepunktet.
Poteter dyrkes sikrest paa de høiere, for vindtræk udsatte
steder, hvor der sjeldnere fryser.
Saa godt som alle gaarde i herredet er udsat for frost paa
kornet. Derfor saaes der korn kun paa enkelte faa gaarde. De
froststa^rkeste gaarde er Aakervikgaardene, Tortenli, Sundsaas og
Sørdal ved Røssvatn, gaardene i Skarmodalen samt Ivarsli og Eggen
i Susendalen.
I første halvpart af mai pleier man at saa. Det er fast regel
at strø sand eller muld paa sneen paa agrene for at faa disse
snebare saa tidlig som muligt. Det er derfor ikke sjelden at se
agrene blive saaet, medens sneen ligger hoit paa markerne
omkring.
Fra Kjærringfjeld over Gryteselvlaiidet mod Borgefjeld er
der mere nedbor end i dalførerne længer ost i herredet; om
vinteren er her hoi sne, medens Susendalen og tilgrændsende
dalfører har mindre sne. Røssvatn med omgivelser har ligeledes
megen sne; den kommer tidlig og gaar sent.
Ved det store vand er der li3Tppigere storm og uveir end i
de andre beboede egne i herredet.
I hoveddalføret, hvor vindstille er mere almindelig* er
nattefrost i august maaned ikke sjelden. Røssvatns omgivelser er noget
heldigere stillet.
Jordbruget drives mest efter den ældre brugsmaade ; engkultur
er lidet kjendt og anvendt. Spredte forsøg paa engdyrkning med
isaaning af kløver og timotei giver løfte om god fremgang.
Det dybe muldjordlag paa lerholdig undergrund holder stærkt
paa fugtigheden; ved grøftning af dette jordsmon vilde store
strækninger kunne omdannes til frodig græsmark.
Her som ellers overalt før, da afgrøftning var lidet kjendt,
18 — Nordlands amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
