Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 O ti
NORDLANDS AMT.
delvis med kalkfjeld som undergrund, og granskogen har ner
en forholdsvis hurtig vækst.
Paa høidedraget mellem hoveddalføret og Røssvatn sauit
mellem Elgsvatn og [Jnkervatn er noksaa mægtige afleiringer af
lerholdig aur eller glacialler. Den er god undergrund for
granskog og birkeskog, men her er store myrstrækninger og temmelig
vandsygt.
I Susendalen er sand, rullesten og grus jordbunden i dalen
og tildels ogsaa oppe i lierne. Her er god furumark. Oppe i
lierne er atter muldrig og god jord for gran, især paa dalens
vestre side. Lierne omkring Røssvatn er i almindelighed tørre og
ganske dyblændte og med gode betingelser for birk og granskog.
Paa Holmens sydvestre side er god jord for gran. Delvis er
her kalkfjeld, men mest dyblændt, muldholdig forvitringsfjeld af
glimmerskifer.
I det hele taget er her frugtbar og dyb skogjord i dalføret.
Hatfjelddalen er skikket for skogvæksten. Hoveddalen og de
fleste sidedalfører ligger i ly, dog maa egnen omkring Røssvatn
kaldes veirhaard. Skogens væksterlighed er dog i det hele ikke
stor, saa den taaler ikke stærk hugst, hvad der gjælder al skog
i Nordland.
Skogene i Hatfjelddalen har været udsat for stærk hugst og
ødelæggelse, særlig af finner og af det engelske kompani, der i
en række af aar huggede skogene her. I Hatfjelddalen opførte
finnerne sine kaater i den tykkeste skog, helst i furuskog, og
nat og dag brændte de sine store baal vinter og sommer.
Ved denne hugst dannede der sig efterhaanden store aal)
ilinger i skogen. Frotrærne var borthuggede, og birkeskogen
indtog furuens plads. Paa denne maade er store sammenhængende
furuskoge gaaet tilgrunde.
1 begyndelsen af mai, naar renhjorden vendte tilbage, forlod
finnerne sine «vinterleger» og flyttede til sine sommer- eller
«høstleger» opi birkelierne, nærmere fjeldet. Til brændsel huggedes
birk. Enten sneen laa høi eller marken var bar, blev stubberne
lange, og rodskud sjeldne.
Til plads for sine rengjærder valgte finnen et sted, hvor
middels stor birkeskog stod tættest, og hvor marken var nogenlunde
tør og jevn. Han tog først nogle af de længste trær til staker,
der blev opstillet i en cirkel af den størrelse, man ønskede
gjærdet. Dette fuldførtes ved snauhugst først af den skog, som
stod inden cirkelen, og om den ikke strak til, saa mere
udenfor. Naar et saadant gjærde var benyttet en eller to sommere,
var det nedbrudt af snemasserne, hvorfor nyt gjærde opfortes
ved siden af det gamle. Saaledes fortsattes, til der opstod store,
aabne skogløse flader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
