Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HATFJELDDALEN HEKHED.
283
De bedste skoggaarde i herredet er Røssvasholmen,
Hatfjeld-dalsgaardene, Unkervatn, Tjolmen og Vashaug.
Jagt. I Hatfjelddalen herred er der mange forskjellige
slags vildt, og af enkelte vildtsorter er der temmelig meget.
Fangst af ryper er i Hatfjelddalen ikke ubetydelig om
vinteren. Den drives af enkelte jægere, baade nordmænd og finner
ligesom langs rigsgrændsen ogsaa af svensker.
I Hatfjelddalen er bjorn og ulv sjeldne; ulv er skudt i
Susendal. Jerv, gaupe og maar forekommer; der er en masse
ræv. Haren er talrig. Der er mange ryper, ikke lidet tiur og
aarfugl og noget jerpe.
Om vaaren er der sjofugle i elvene, lom, ænder og
bekkasiner og graagaas. Graagaasen ruger og kan undertiden træffes
i sin hjælpeløse tilstand. Fiplingerne er en god gaasetrakt.
De bedste egne for vildt er østsiden af Røssvatn fra Krutfjeld
til Hjartfjeldneset og indover mod Favnvatn. Her er rype, tiur,
aarfugl, jerpe, ræv, ulv, bjørn, gaupe og jerv; desuden er der
en masse fisk i alle vande.
Nordenfor Røssvatn omkring Tustervatn er ogsaa meget vildt,
men der er ikke fuldt saa meget storfugl som paa ostsiden.
Elgen er tiltaget i de senere aar. Elg skydes ofte ulovlig.
Finnerne skyder af og til en elg, naar de trænger til mad, og
bærer den hjem i stykker. Ogsaa oter er gjenstand for jagt.
Ekorn og vond (jordrotte) og roskat forekommer.
Myrer er der mange steder i det vidtstrakte Halfjelddalen
herred. Ofte er de meget bløde, men kun faa steder ufarbare.
De benyttes som oftest som slaatteland og giver tildels godt,
rigeligt foder.
Myrerne i Hatfjelddalen er tildels hoitliggende. Godt
slaatteland kunde vistnok med rimelige omkostninger indvindes ved
afgrøftning.
De største myrstrækniiiger i Hatfjelddalen herred findes i
Sj)j elt fjelddalen, Stekvasdalen, vest for Rossvasbugten, Sundsaasbækdalen,
Laukskardalen, Gjeittindskarelvdalen, Tvilldalen, omkring Lille Rossvatn,
Fiskløsvatn og Krokvatn, Langemyren, Moamyren, omkring l’gelvatn,
omkring Bjørkvaselven, omkring Gaardsmarkelven, enkelte steder
ved Unkervatn, omkring Elgsvatn, om Harvasbækken, samt langs
Storelven, som falder i Østerbugten.
Der er dræneret en del myrer for at faa skog til at vokse.
Torvmyrer benyttes ikke, da der er tilgang paa ved.
De største myrer og vistnok de, der er bedst skikkede for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
