- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
295

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AI-STAHAUG HERRED.

295

Kartets navn. Navne paa Alsten.

Stortinden, 1 066 m., kaldes Botnkruna

Ørntuen; 1008 m., kaldes Grytfoten

Grytfoten, 1 038 ni., kakles Skjæringen

Tvillingerne, 962 og 975 m., kaldes Tvillingerne
Kvastinden, 1008 m., kaldes Kvastind

Brei tind, 902 m., kaldes Stort ind

Botnkruna ligger paa grændsen mod Stamnes herred. Paa
kartet er den kaldt Stortinden, men med dette navn kaldes
overalt paa Alsten den sydligste tind, der i beskrivelsen paa kartet
kaldes Breitind»; sidste navn brages ikke. Paa kartet og i
beskrivelsen er «Grytfoten» kaldt «Ørntuen», medens den her
overalt benævnte «Skjæringen» er kaldt «Grytfoten». Navnet
«Ørntuen» synes ikke at være benyttet.

Mod sydøst falder fjeldet fra disse toppe først temmelig
bråt et par hundrede meter, bliver derpaa slakere til omtrent 1
km. fra kysten, hvorpaa fjeldsiden igjen sænker sig bråt og gaar
fra Bakneset til grændsen mod Tjøtta helt ud til kysten uden
bergfod, saa denne strækning er uden bebygning. Syd for
Rak-neset ligger fjeldfoden længere fra kysten, saa her er bebygning
og mindre myrlændte strøg.

Mod nordrest har de Syv søstre en form, som kan lignes
med seks hestesko lagt ved siden af hverandre, hvor det aabne
rum i skoen er botner, og selve skoen rygge.

Mod nordvest strækker der sig nemlig fra hver af de
ovennævnte toppe skarpe rygge, indtil 1 km. lang; disse falder steilt
af til begge sider, og imellem dem ligger noksaa dybe botner.
Fjeldet falder paa de sidste 350 m. med sammenhængende, bråt
fald vestover, og fjeldfoden slutter efter en linje, der gaar
mellem Søviken og Botn. Alt det høie land her er granit, det låve
land skifer. Sydover mod Alstahaugodden ender øen med nogle
lavere toppe.

Det er fra norvestsiden, at tinderne viser sig saa
eiendommelige, idet der herfra sees ind i de mellemliggende
forsænkninger eller botner, og tinderne træder frem i hele sin
udstrækning. Mod Vefsenfjorden er der ingen botner, og fjeldsiden
lukker for disse, saa at de Syv søstre fra denne kant kun
viser en stor ryg med endel toppe.

De Syv søstre bestiges lettest fra vestsiden, og alle toppe
kan bestiges; den vanskeligste er Kvastind.

Nordvest for de Syv søstre er der paa Alsten et myrlændt
strøg fra Søviken mod nordøst, og dette fører over i Stamnes
herred. I denne myrstrækning stikker hist og her op låve
krat-bevoksede fjeldrabber. Der er endel bebygning af gaarde og
pladse langs øens vestre del.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free