- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
320

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

a 14 NORDLANDS AMT.

1066 m., begge paa grændsen mod Alstahaug. Om disse tinders
navne, se under Alstahaug herred (bind III, pag. 295).

Længere mod nordøst paa grændsen mod Tjøtta ligger toppen
nord for Storvikskaret, 828 m., Storklubben, 673 m., ogsaa paa
grændsen af Tjøtta herred, og endelig Forneshaugen, 183 m.

Øst for fjeldets nordre del gaar Hellesvikelven sydvestlig fra
Hellesviken, og den del af herredet, der ligger øst for denne elv,
er lav og myrlændt. Den vest for Botnfjorden med Botnelven
liggende del af øen er optaget af to låve aasstrækninger, der
adskilles ved myrer langs Sandneselven og de betydelige
Sandnes-og Husmomyrer, der fortsætter ind i Alstahaug herred. Den
ostre aasstrækning, Høiaasen med Klubben, naar op til 117 m.

Paa den mod Botn faldende slake skraaning er der nogle
mindre myrer; fjeldet er bevokset med kratskog. Strækningen
vest for Sandneselven og Sandnes—Husmomyren er noget høiere.
Saaledes er Klevaasens høieste top 184 m. og Movikaasen 158 m.,
paa grændsen mod Alstahaug. Saavel øst- som vestover fakler
aaserne ganske slakt, og de er for det meste kratbevokset.

Bebvgningen ligger om Stamnes kirke, men nogle gaarde og
pladse er der ogsaa paa strandsiden sydover samt ved bunden af
Botnfjorden og paa øens nordostodde paa begge sider af
Hellesviken.

Ulvangsøen paa Meisfjordens nordside skilles kun ved et
smalt sunrl fra fastlandet. Det er en 3 km. lang ø, som paa
det bredeste kun er 0.4 km. og strækker sig fra nordøst til
sydvest; den er lav, lidt myrlændt og har nogle pladse paa den
midtre og nordre del.

Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 114).

Geologi. Det faste fjeld paa Alsten bestaar af granit
og skifer med kalkstene. Det låve land nordvest for Botn
fjorden omkring Stamnes kirke er saaledes skifer med
mægtige lag af kalksten og marmor; paa sydostsiden af Botnfjorden
er der granit i det høie land, der fortsætter fra de Syv søstre i
nordost til Fornes. Men atter paa den sydøstre side af
Hellesviken omkring Jystadniyren er der skifer. Ligesaa er det låve
land omkring Leirfjorden skifer meel kalksten og marmor, og
landet omkring Meisfjorden og Ulvangfjorden har sin
længderetning efter skifernes og kalkdragenes strog; men alt det høie
land omkring Toven er granit ligesom det høie land mellem
Leirfjorden og Hanenfjord langs grændsen mod Nesne fra
Li-hornet til Reinesfjeld.

Foran Storvatn øst for Leirfjordens bund ligger en moræne;
vandets høide over havet er 56 m., og dybden angives at være
90 favne i den østlige del.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free