Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a 14
NORDLANDS AMT.
De storste er: Ranvatn, i Stamnes herreds nordøstre del paa
grændsen mod Nesne ; det er 2 km. langt og indtil 0.3 km. bredt.
Storvatn, i Leirelvens dalføre mellem Husfjeld paa nordsiden og
Toven paa sydsiden, begrændses paa begge sider af bratte,
udyrkede og ubeboede fjeldsider. Det er 6.5 km. langt og paa
det bredeste, omtrent paa midten, 0.!) km. Det angives, som før
omtalt, at være 90 favne dybt i den østlige del.
Paa Aisten er kun 8 smaa tjern.
Fjorde i Stamnes er tidligere omtalt under afsnittet om
havet og fjordene (bind I, pag. 323).
Stamnes herreds fastland har en kystlinje paa 63 km.,
mod Ulvangen og Ulvangsfjorden 8 km., mod Meisfjorden 15 km.,
mod Leirfjorden 30.5 km., mod Sundet 7 km. og mod
Vefsen-fjorden 2.5 km.
Ankerpladse. Ved handelsstedet Sandnessjøen paa nordsiden
af Alsteno, i sundet mellem denne og den nordenfor liggende
holme, er en ret god ankerplads for mindre fartøier, 11—15 m.
dyb. Holdebunden er middelmaadig, og sundet er strømhaardt.
Stærkest sætter strømmen for vest- eller udgaaende.
Paa flaket straks vestenfor sundet er god stoppeplads for
fartøier af alle størrelser.
Ankerpladse i Leirfjorden er:
Omtrent 0.3 km. vest for Sandnessjøen fyr paa 17 til 25 m.
vand; mellem Holmen og Aisten er ankerplads for smaafartøjer
paa 7 til 11 m. vand; i Sandnesvaaqen paa 8 ni. vand.
Indenfor Meisfjordholmen er ankerplads med 17 m. vand.
Jordsmonnet bestaar af sand, sandblandet ler og myr.
Paa de fladere og lavtliggende steder samt i dalbundene er der
ofte myr.
I Leirfjorden er større vidder med udmærket dyrkningsland,
skikket for kornavl og græsavl.
Strækningen syd for Leirfjorden og Leirelvens dalføre har for
størstedelen tilhørt de <Angellske stiftelser , og her er store
strækninger unyttet, thi bygselmændene syntes ikke, de havde
noget igjen for sit arbeide, da gaardene bortbygsledes ved auktion
til høistbydende.
Jordsmonnet er ofte sand- og lerholdig muldjord. De
dyrkede strøg ligger langs fastlandets strandsider og i de nedre delo
af de fra fjordene opgaaende dalfører.
Paa Aisten ligger det dyrkede land paa skifer- og
kalksten-landet paa den nordvestre side til bunden af Botnfjorden og ved
Hellesviken og Sundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
