- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
347

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERO HERRED

347

Udsæd og av] pr. maal samt f ol dig hed:

Udsæd. Avl. Foldighed.

Byg . . . 80 ä 120 1. 8.5 hl. 5—12
Blandkorn . 80 å 120 » 8.5 » 5—12

Poteter . . 6—12

Udsæd og det til have anvendte areal i 1900:

Byg.......... 205 hl.

Havre.........93 »

Blandkorn........ 14 »

Ialt kornsæd 312 hl.

Poteter......... 1906 hl.

Havre til grønfoder.....36 »

Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 65 ar. Areal
af have var 240 ar, hvoraf 50 ar anvendtes til
kjøkkenhave-vækster.

Der var ingen frugttræer i herredet, 2 slaa- og meiemaskiner,
4 firhjulede og l-spændte arbeidsvogne og 149 tohjulede.

I Herø dyrkes helst byg. Der indtræfler af og til om
sommeren i juli eller begyndelsen af august frostnætter, der gjør
adskillig skade paa poteterne, som derved sættes tilbage i vækst.
Poteterne bliver imidlertid flere steder udmærket gode. Derimod
er det sjelden, at denne frost virker skadelig paa kornavlen.

Det raa klima er mindre skikket for agerbruget; vaaren er
kold og sommermaanederne taagede og lidet varme.

Det dyrkede land ligger fornemmelig langs øernes
strandsider, men tildels ogsaa i smaa dale. Der er forskjellige
myr-lændte strøg, som er skikkede til dyrkning.

Flere holmer i forskjellige vær, som Skibaafnvær, Maasvær og
Kalholmerne kunde dyrkes, ligeledes Vandved, Slapø og Skagalandet.
Paa Vandved er kun dyrket omkring husene; hele øen ellers
benyttes til beite.

Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 50 kr., og omkostningerne ved rydningen af
samme til 20—30 kr.

Fjeldbeiter og fjeldslaatter er der ikke, men
hjemmehavne-gangene er tilstrækkelige og ikke smaa. Som sædvanlig ved
kysten er de mange større og mindre holmer vigtige for
beit-ningen.

Husdyrhold samt fjærkræ i Herø herred:

1900. 1890.

Heste....... 83 105

Storfæ....... 1 198 1 281

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free