Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DØNNES HERRED. 373
1900. 1890.
Gjeter....... 1 4
Svin....... 46 33
Høns....... 873 538
Ænder ......— 6
Fjøsene er mange steder trange, smaa og ofte næsten morke.
Faarene slippes som regel paa smaaholnierne om sommeren
uden tilsyn.
Melkeproduktionen er i de senere aar noget oget, og salg af
melk til meierierne er af megen betydning.
Der sælges endel kjør til slagt.
Faareholdet er stærkt aftaget.
Dønnes herred havde i 1905 2 meierier: Don nes da
nipmeier i fra 1898 og Lyktøens meieri fra 1899; det
sidstnævnte eies af melkeleverandørerne.
I 1905 indveiedes 198 044 kg. melk, hvoraf tilvirkedes 7 429
kg. smor og solgtes endel fløde. Den skummede melk leveres
tilbage til leverandørerne. Der sysselsættes 1 mand og 2 kvinder,
og Dønnes dampmeieri bruger til gratis afhentning af al melk
daglig llA mand og 2l/a hest. Maskinerne drives ved Dønnes
meieri med damp og ved Lyktøen med haandkraft.
Skog. Naaleskog er der ikke i Dønnes herred. Lidt
birkeskog er der paa Dønna omkring Nordre Donnesfjeld, Donnes gaard,
om Titternesaasen og omkring Kamman.
Paa Tomma er løvskog nordøst for Husby, ved foden af
Brei-tind og i Tinvikdalen. Det er lavstammede træer, tildels krat.
Paa Aasvær er enkelte steder lidt løvkrat.
Saavel paa Dønna, Løkta, Tomma som Aasvær er der
tydelige spor af fordums stor naaleskog. Der vokser birk, or og rogn.
Paa Aasvær var adskillig løvskog indtil storsildtiden 1862
til 1873; da blev skogen nedhuggen af fiskerne til brændsel.
Paa Aasvær driver omtrent hvert aar en mængde vraggods
iland, som tommerstokke, skibsdele, tønder o. lign. Finderen
faar en tredjedel til en halvdel af det fundne. Der driver ofte
saa meget «vrag iland paa disse kanter, at man har brændsel
aarevis uden at kjøbe.
Herredet maa kjøbe bygningstømmer og brændeved.
Der bruges lidt stenkul og meget torv til brændsel.
Herredet maa kjøbe alt slags trævirke.
Middelprisen i 1905 var for birkeved 15 kr. og for or
10 kr.
Der er endel snaumark skikket til skogkultur.
Myrer. Den del af Dønna, der tilhorer Donnes herred,
er i det hele myrlændt. Store myrer er der mellem Skeisvatn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
