- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
375

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DØNNES HEKHED.

375

Der er faa fremmede fiskere.

Uerfisket drives med dybsagn og garn.

En stor del af befolkningen deltager i Lofotfisket, enkelte i
Finmarksfisket.

I senere aar er det blevet almindeligt at drive vinterfiske
fra januar til april i Myken og paa Slyngen i Aas vær. Paa det
sidstnævnte vær har der ligget aarlig ca. 30 baadlag. Enkelte
har drevet vaarfiske i Trænen.

Sommerfisket er ikke ubetydeligt fra somme vær, saaledes
fra Moholmen og Slyngen i Aasvær.

Aasvær var engang et bekjendt fiskevær paa
Helgelandskysten. Her foregik rigt storsildfiske fra 1862 til 1872. Fisket
foregik hvert aar ved juletider og varede en maaneds tid. I
1865—1866 var i Aasvær paa en gang i fisketiden stationeret
150 lastefartoier af forskjellig størrelse, ca. 150 notbrug og
omtrent samme antal baadfiskere og garnfiskere, ligesom der var
opsat 100 huse. Der var stor arbeidsstok af sildevirkere og
mange handelsfolk. I det hele var i nævnte aar ca. 4 000
mennesker i været.

De folgende aar blev der mindre sild, og det sidste,
nævneværdige storsildfiske foregik vinteren 1872—1873.

Af alle de mange huse var ingen igjen i 1892. De fleste
huse og en hel del baade, som blev efterladte, raadnede og blev brugt
som brændsel, resterne tog stormen.

Sildestæng har ofte været gjort langs Dønnas vestkyst,
saaledes er store stæng gjort i Rølvaag.

Lidt laks fiskes langs kysterne.

Nogle med for fiskepladse er opgivne:

Kleiver r aasen, omtrent 1 km. i sydøst fra gaarden Sigerstad
paa Dønna. Med a.: Skeisakselen i sydøstlige kant af
Nylands-haugen ; b.: Bjornsholten et par storbaadslængder østenfor
Guls-neset. Dybde: 100 favne. Med for uer vinter og sommer og
for lange og brosme og tildels kveite om sommeren.

Gleinskallen, omtrent 1 km. i nordost fra gaarden Glein paa
Dønna. Med a.: Skeisakselen i den høieste og sydligste tue paa
Skarhaugen; b.: Bjørnsholten og Gulsneset over et, i ret linje
begges endepunkter. Dybde: 12 favne. Med for storsei og
smaasei om sommeren, sei paa garn om høsten, derhos for
smaa torsk.

Djupodden, omtrent 1 km. i nordost fra Gleinsvaagen. Med
a.: Skeisakselen paa høieste Kjælderhaugen; b.: Bjornsholten en
storbaadslængde frem om Gulsneset. Dybde: fra 80—90 favne.
Med for uer, langer og brosme om sommeren og vinteren og
tildels for kveite.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free