Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DØNNES HERRED.
379
pladse Strømen, Torsvigeu, Schreigen, Sør Langøen, Nord Langøen,
Udøen, Snechvigen» paa hans stedbørns, Arnoldus Tonders børas
vegne. Brønlund sad paa Dønnes til sin død 1742, da
eiendommen overtoges af hans stedsøn Hans Emahus Tønder, der døde
1752.
Hans datter Marie Anna bragte den omkring 1755 til sin
mand, kaptein, siden oberstløitnant Isaeh Jørgen Coldevin, i hvis
eiendomstid det hele gods udgjorde 268 vog 2 pund 3 mark.
Fra 1801—32 tilhørte godset sønnen, krigsraad H. E. T.
Coldevin. Gaardens besætning udgjorde dengang 4 heste, 30 til
40 fækreaturer og 50 smaafæ. Den havde ogsaa et stort
brændevinsbrænderi.
Krigsraad Coldevin døde 1835. Dennes søn Isacli Coldevin,
der overtog gaarden nogle aar efter faderens død, nod særlig tillid
i sin hjembygd, saa at bønderne betroede ham at afgjøre sine
tvistigheder. Han opnaaede en høi alder, idet han var fodt i
1802 og døde i 1885.
Godset blev ved hans dod delt mellem hans 4 horn, medens
gaarden nogle aar forud var overtaget af hans ældste søn Hans
Coldevin, der forbedrede eiendommen.
Dønnes gaard er en af de bedst skjøtterde landeiendomme i
Nordland.
Dønnes herregaard laa oprindelig, hvor nu pladsen Brandsnes
ligger, men efter gjentagne ildebrande flyttedes den i aaret 1720.
Den var herskabelig bebygget, men brændte i 1892. Den havde
et galleri af gamle familieportræter i olje; i den vestre
hovedbygning i anden etage var en sal, hvor der er et i olje malet
galleri af 13 gamle danske konger, «Oldenborgere». Malerierne
var stærkt medtagne og havde tvivlsom kunstværdi. Til gaarden
slutter sig paa vestsiden en særdeles vakker og med mange slags
træer bevokset have, vistnok en af de vakreste i Nordland.
Kobberdal, sandsynligvis oprindelig Kopparadalr, sammensat
med koppari, en kopmager, dreier, som gjør trækopper.
Gaards-nr. 16, brugs-nr. 3 og 4, af skyld 7.89 mark, har 8
husmands-pladse med jord og 1 anden husmandsplads. Hovedbruget havde
udsæd i 1900: 4 hl. byg, 4 hl. havre til grønfoder, 24 hl.
poteter og 10 kg. græsfrø. 80 ar brugt til have, deraf 20 ar til
kjøkkenhavevækster. Der var 20 frugttræer. Husdyrhold: 2 heste,
12 storfæ, 12 faar, 1 svin og 9 hons. Der var 2 arbeidskjærrer
og 1 slaa- og meiemaskine.
8 personlister for husmænd viser disses udsæd i 1900:
30 liter byg, 0.50 hl. havre til grønfoder og 11 hl. poteter.
0.10 ar brugt til kaalrabi. Husdyrhold: 7 kjør, 1 kalv, 8 faar
og 6 høns.
Hov, gaards-nr. 19, brugs-nr. 1, kaldet Vaagan, af skyld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
