Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’398
NORDLANDS AMT.
Ved hentes fra det indre af Ranen; stokkene samles i store
flaader, som tildels ved den sterke strøm føres udover.
Egentlig skogdrift er der ikke i Nesne herred ; der afsættes
noget tommer, men ubetydeligt. Der sælges brændeved til det
træbare kystdistrikt.
Fuglstadliens sagbrag ligger paa nordsiden af Sjona.
Herredet maa kjøbe bygningstømmer og delvis brændeved.
Enkelte har lidt ved at sælge, dog kun til indenbygdsboende.
Til brændsel bruges noget stenkul og meget torv.
Herredet kjøber tømmer og bord, samt næver og tildels
brændeved. Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 14 kr. og
for or 10 kr.
Storre myrer er der langs Ranavasdraget, i Laavongsdalen,
langs foden paa nordsiden af Høgfjeld og Durmaalsfjeld, i Bardalen,
Stormyren ved foden af Hestnesfjeld, paa Sjoneidet og flere andre
steder.
Myrerne paa øerne er mindre ; de benyttes til torvskjæring;
men der skjæres ikke mere end til eget behov.
De større myrer paa fastlandet benyttes til slatteland og de,
der ligger nærmest gaardene, til torvskjæring, hvor der er
vanskeligt for brændeved.
Multemyrer er der flere steder, saaledes paa myrerne ost
og vest for Laavongsbugten, som er gode multemyrer.
I gode multeaar kan paa myren vest for Laavongsbugten og
andre steder hostes saa meget multer, at skatter og afgifter kan
betales af udbyttet. Multer sælges, foruden fra Laavong, ogsaa i
Velsvaag.
Paa de mindre øer forekommer brændbar torv, der benyttes.
De mindre øers torvland kaster dog ikke mere af sig end til
husbehov.
Jernglands forekommer ved Forsland paa det østlige af Tomma
i et flere km. langt leie i krystallinsk kalksten.
Nede ved stranden ligger krystallinsk kalksten og derover
kvartsskifer og glimmerskifer; over denne igjen kalksten, hvori
ertsleiet ligger. Ovenpaa dette følger glimmerskifer, og saa
ligger gneisformationen i hoiden. Mægtigheden er omtrent 5 m.,
men ertsen holder ikke mere end omkring 40 pct. jern.
Ved Helgaavatn i Sjona er der fundet kobbermalm.
Paa fjeldsiden syd for Pollen inderst i Nordsjona er angivet
at forekomme grafit.
Der er marmor mange steder, f. eks. i Laavongskaret.
Ved Bardal og Skaret i Nesne, paa sydsiden af den ytre
del af Ranenfjorden, optræder felter af kalkspatmarmor, flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
