- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
417

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEMNES HERRED.

41S(

nedre del helt op til gaarden Jamtjorden er den temmelig bred
og bakket; herfra bliver dalen trang og kaldes Leirskaret op til
gaarden Tvermoen, videre ostover kaldes dalen Leirskarboin helt
op til Okstinderne. Nedenfor Leirskarbotn er der løvskog. Fra
gaarden Jamtjorden og nedover er der ogsaa endel naaleskog
blandt løvskogen. Leirskardalen er en frugtbar dal.

Br i/g fjelddalen forener sig ved gaarden Bollermoen med
Røss-aadalen; i den nedre del er en forholdsvis bred og noget myrlændt
dalbund, som især fra Krokmoen bliver trang, og øverst er der
en botn, som kaldes Slegda.

Ved Krokmoen støder til Brygfjelddalen Bjuraadalen, som gaar
op i den sydøstre del af Brygfjeld og i den vestre del af
Bjorn-skolten. Siderne i hoveddalføret er bevokset med naaleskog til
lidt ovenfor Krokmoen; derfra er birkeskog eller krat.

Bleikvaselvens dalføre forener sig med Rossaadalen ved
Bleikvaslien ligeoverfor Lilletuen, 509 m. ; i den nedre del er der
myr i dalbunden og naaleskog paa dalsiderne.

Ved Bleikvasfossen svinger dalen nordover og har myrlænde
eller vande: Lille Bleikvatn, Kokkenbugten og Bleikvatn ; paa dalsiderne
er i de lavere dele naaleskog, høiere op birkeskog eller birkekrat.

Fra Bleikvatns nordøstre bred gaar Oksfjeldelvens dalføre
øst-nordøstlig helt op til Okstindbræen. I den nedre del er lovkrat,
længere oppe er dalen trang, men med godt græs, og den
benyttes til havn. Paa grund af stenskred er dalen farlig, dog
benyttes den især om vinteren til gjennemgangsvei fra gaarden
Oksfjeldelven’ til gaarden Bessedør i Hatfjelddalen herred ved
Rossvatn.

Ved Stormgren og Hestmgren forener dalen sig med
Kongs-dalen, der som en flad, myrlændt, bred dal uden større stigning
gaar op til og omkring Svartvatn; den har naaleskog og lovskog
paa siderne.

Landet øst for Røssaaen, der er gjennemskaaret af alle
disse sidedale, har mange større og mindre vande, som har
udlob imod vest i Rossaaen eller i fjordarmene.

Sydlig for Kongsdalen gaar grændsen mod Hatfjelddalen
herred paa en høidervg. Her ligger ostlig Jer entind,
trigonometrisk punkt, 1 035 m., med længderetning fra øst til vest og
med steil afheldning mod nord ned mod Kongsdalen. Grændsen
mod Hatfjelddalen gaar langsetter hoideryggen over Nonshaugen i
vest, 794 m. Nonshaugen er mosgroet over det hele, medens
Jørenfjeldet er nogent ovenfor 800 m s hoide og i de steile afheld.

Mellem Kongsdalen i syd og Bleikvatn i nord ligger paa
grændsen mod Hatfjelddalen Kongsfjeldet med øverste top 1 129 m.
Skravelberget paa sydsiden af Bleikvatn gaar steilt ned til dette;
omkring 1870 gik der et stort fjeldskred.

27 — Nordlands amt III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free