Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEMNES HERRED.
41S(
denne zone i et lavere liggende skiferlag forekommer magnetkis
med lidt kobberkis og kvarts med en længde af ca. 20 m.
Svalengets kobberforekomster ligger blot 2 a 300 m. fra god
lasteplads. Kobbermalmen er fattig; driften i 1898 og 1899
indstilledes.
Ved Skogsmo i Hemnes er der en kobberanvisning.
Jernmalmforekomsterne ved Fuglstrand og Seljeli i Hemnes
ligger ved Elsfjorden, Fuglstrand paa vestsiden og Seljeli paa
østsiden.
Ved Fuglstrand optræder, nær mægtige kalklag, en bred
zone af hornblendeskifer i en længde af ca. 5 km. med indsprængt
jernerts, dels jernglands og dels magnetjernsteu, desuden er der
en hel række smale og fattige malmlag. Malmen begynder
omtrent 250 m. o. h., og feltet følger ryggen af Fuglvikfjeldet.
Det malmforende bælte ved Fuglstrand er gjennemskaaret af
mange tildels meget mægtige granitgange og af smaa granitfelter.
Malmen er fattig; fosforgehalten er 0.08 til 0.35 pct.
Ved Seljeli optræder et leie af jeruglimmerskifer nær fjorden.
Jernglimmerskiferen ligner den i Dnnderlandsdalen, er indtil 17 m.
mægtig, men de øverste 5 m. er meget fattige; ved siden
optræder glimmerskifer indsprængt med jernglands; et sted ogsaa
jernglands i uren kalksten. Malmen er mægtig, men fattig.
Ved Røs saa og Mula ved mundingen af Røssaaen optræder
uren kalksten og marmorlag, 270 m. mægtig og mere. Marmoren
er fast og hvid med graalig tone, men de fleste bænke forer
straalsten.
Marmor er der ogsaa paa østsiden af Finneidfjorden inde i
bunden af fjorden og ved fjordens munding; videre i Fuglstrands
udmark, paa fjeldet mellem Fuglstrand og Leirvikbugten, nogle
kilometer indenfor bunden af Leirbugten, ved Solhaug, nogle
kilometer söndenfor Rossaa, videre ved Granhatten sæter og paa
andre steder.
Fra Luktvatn over til Eisfjorden og videre paa begge sider
ud fjorden er der mægtige graa, urene kalkstene; undertiden, som
ved Luktvatn, er det en lys, grafitførende kalksten. Ved Seljeli
er der et lag af hvid dolomitmarmor med vakker farve, men
fuld af krystaller af lys straalsten.
Ved Vedaaen, vest for bunden af Leirvikbugten, forekommer
kalkspatmarmor af himmelblaa farve. Farven taber sig, naar
stenen ligger nogle aar i luften. Dette marmorlag, 30—40 m.
mægtigt, ligger i gneis og er gjennemsat af granitgange.
Vedaa-marmoren fører lidt grafit og lugter tildels ved slag.
Hellesten er brudt ved veien i bunden af Eisfjorden, og
kvernsten er brudt ved Seljeli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
