Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEMNES HEHREI). 151
I Korgen annekssogn:
Gaards-nr. 104, brugs-nr. 4, Solhaug, af skyld 4.66 mark, med
1 husmandsplads. Gaards-nr. 109, Bjurselvmoen, af skyld 4.51 mark.
Gaards-nr. 129, Brygfjeld, lille, er delt i 2 brug, Brygfjeld, lille,
hvert af skyld 4.25 mark, med 1 husmandsplads under brugs-nr. 1.
Gaards-nr. 130, Bollermoen, af skyld 4.83 mark, med 2
husmandspladse. Gaards-nr. 131, brugs-nr. 2, Reinaamoen, af skyld 4.25
mark. Gaards-nr. 140, Leirskaret, er delt i 4 brug, Jamtjorden,
af skyld resp. 4.43, 4.23, 4.37 og 4.02 mark. Gaards-nr. 141,
brugs-nr. 1, Meland, af skydd 4.46 mark. Gaards-nr. 141.
brugs-nr. 3, Meland, af skyld 4.92 mark. Gaards-nr. 144, Jerpliakken,
er delt i 2 brug, .Terpbakken, af skyld 4.51 og 4.83 mark, hvert
med 1 husmandsplads. Gaards-nr. 146, Tronesef, af skyld 4.78
mark.
Gamle g a a r d n a v n e i Hemnes herred ."
Hestnesosen. Sidste led er oss, os. Gaarden ligger nær
udløbet af en bæk.
Hestneset. Navnet kan sigte til, at stedet engang har været
brugt til havnegang for heste, dels har det sin grund i, et der
paa eller indenfor neset har været et fjeld, som er blevet kaldt
Hesten. Begge forklaringer er mulige her. Men da hest liden
tvivl ogsaa har været brugt til dannelse af elvenavne, er det
ogsaa tænkeligt, at Hestnesbækken, som kommer fra Hestnesfjeldet
og falder ud ved gaarden, kan have hedt Hestaaen, og at
Hestneset kan være en forkortet sammensætning af Hestaaneset.
Brennesvik. Iste led maa være genitiv enten af brennir eller
af brenni. Brennir, en brænder, kunde betyde enten en kul
brænder (eller paa sine steder en saltbrænder) eller en rydningsmand,
en som nedhugger og brænder skog og- krat for at opdyrke
jorden. Brenni kunde i betydning være beslægtet med brenna, et
ved brænding ryddet sted.
Stomviken kommer sandsynlig af stufn (stofn), træstubbe. Navnet
maa hentyde til, at der paa stedet har staaet mange træstubber
igjen efter om huggen skog.
Leirvik. Navnet hentyder vel til leret bund i den vik, ved
hvilken gaarden ligger.
Brattaamoen ligger nær udløbet af en aa, Brataaen, som
paa det nederste af sit lob har meget stærkt fald.
Vedaaen. Navnet maa egentlig tilhøre den aa, som nær
gaarden falder ud i Næverlielven. Iste led er viör, træ, skog.
Heineset ligger ved kysten af det meget høie nes mellem
Leirviken og Skarpsundet. Her er det vel sandsynligt, at Iste
led er adjektivet høg.
Varpen maa vel forstaaes som en sideform af varp eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
