Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’448
NORDLANDS AMT.
Pashøiden mellem Lonselven og Gubbeltaaen er (i8(i m. ved
det sted, som kaldes «Stødi». Regnes Dunderlandsdalforet fra
dette punkt, er længden til Ranenfjord 85 km.; fra Neset til
Ranenfjord er 87.5 km., regnet efter elven.
Fra Stødi til Gubbeltaaens sammenløb med Randalselven
gaar dalen sydsydvestlig, og den er noksaa aaben. Fjeldsiderne
er hoie, men ikke meget steile. Dalen har terrasser paa
Gubbeltaaens østside og eiendommelige grusophobninger i dalbunden,
hvilke især langs Lonselven antager former, der minder om
forskansninger. Lovskog begynder allerede 5 km. ovenfor overste
gaard, Randalsvolden.
Nedenfor Randalsvolden bliver dalen snever til henimod
gaarden Neset, hvor Virvaselvens dal støder til, udvider sig saa
og er forholdsvis aaben til Vestre Bjellaaneset gaard.
Hovedretningen er indtil sammenløbet med Bjeliaaga nordvestlig i en
længde af 11 km.; fra Bjeliaaga til Vestre Bjellaaneset er
retningen vestlig i en længde af 5 km. Dalsiderne har løvskog og
naaleskog.
Ved Vestre Bjellaaneset gjør dalen en skarp boiuing mod
sydvest og fortsætter i denne retning til sammenløbet med
Gron-fjeldaaga nær Nævernes kapel. Dalranden ligger her flere
steder 1200 til 1300 m. over dalbunden.
Selve dalbunden er paa dette strøg trang og optages for
størstedelen af Ranenelven. Kun enkelte steder udvider den
sig noget.
Fra sammenløbet med Grønfjeldaaga indtil Storforsheien er
hovedretningen atter nordvestlig. Ved Storforsheien bøier dalen
mod vest 5 km., gjor saa en stærk krumning mod syd; senere
gaar dalen mod sydvest, med flere mindre bøininger, indtil ost
for gaarden Storhagen ; herfra gaar den vestlig til Selfors,
hvorfra elven strømmer nordlig og nordvestlig ud i Ranenfjord. J
Dalbunden er her for det meste trang, med en større udvidelse ved
Langvasvaagas udlob i Ranenelven, omkring Skonsenggaardeiie
paa elvens østside og Rosvoldgaardene paa vestsiden.
Dunder-la ndsdalen er bevokset med birkeskog og granskog samt lidt furu.
Langs elven er der flere steder udfyldninger af sand
og aur.
Dunderlandsdalen er godt bebygget fra Dunderlandsgaardene
og nedover. Længere op er bebygningen mere spredt, undtagen
om Bjellaaneset, hvor der er flere gaarde. Øverst i dalforet
ligger Randalsvolden, en liden fjeldgaard, hvor der er vaaningshus
og et hus med kammer og stue.
Bygdevei forer fra gaarden Ytteren ved Ranens bund paa
nordsiden af Ranenelven op gjennem dalen til nord for Messing-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
