Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MO HERHED.
451
Tveraaens (lal udmunder i Kanenelven øst for Mo, men
det er intet udpræget dalfore. Elven kommer fra Umskarvatn,
626 m. o. h., rinder nordover et stykke i en trang dal, der
udvider sig om Tvervatn og Rødvatn. Fra dette sidste vands
vestende bøier dalføret mod vest og bliver temmelig trangt.
1.5 km. syd for Ildgrubben styrter elven nedover en bråt
fjeldvæg, gaar herfra nordlig til Hogrubben, hvor den atter boier
vestlig. Dalbunden er trang nedenfor Hogrubben. Langs elven
nedenfor Ildgrubben er endel dyrket mark; fra gaarden Grubben
til udløbet er terrasser af løs sand eller ler med torvdække.
Dalen har løvskog næsten helt til Umskarvatn. I den nedre
del er endel naaleskog. Længden er omtrent 30 km.
Landet mellem Tveraaen, Tvervatn til Sauvøtn
i syd og Ka nen ei ven s nedre lo b, Pl u r a, Kal v o t n og Li 11 e
Urnas da l er smaakuperet i den vestre del fra Tveraaens udløb
i Kanenelven indtil en linje Ildgrubben ved Tveraaen til
Lapva-moen ved Plura. Her er skogklædte koller, aaser og smaadale
og med større dyrkede strøg med gaarde. Ost for Ildgrubben
, una r^M^ntjM- tiiU -m Røétjetdets høieste pfi nit, Rausaiid-
ltaugen, 825 m., er øverst tuet, og hauge eg tuer Iver er ofte
nøgne—og-besta-ar af~sand.
Kodfjeldet er græsbevokset undtagen paa de nævnte
sandtuer; de lavere skraaninger er skogklædte. Den østre del af
Rødfjeld, Saranesen, er nøgen med spredte store stene.
Sydøst for Kodfjeldet ligger Slagfjeldet, 939 m., og længer
op Lapfjeld med flere mindre toppe, 1 029, 1 080 og 1069 m.
Nordøst for Lapfjeld følger en mindre ryg, Klimpen, nøgen
med bråt afheld mod øst, senere er der slakt afheld mod Plura
ved Sprutfossen.
Sydvest for Store Kalvatn, og skilt fra Lapfjeld ved en aaben
dal, ligger Saufjeldet, 1 275 m. Den øverste del er ganske jevn
og dækket med et noksaa tykt lag af sten og grus. Sydsiden
og vestsiden er steil. Her gaar jevnlig fjeldskred. For en del
aar siden dræbte skredet en hel saueflok, som havde forvildet
sig fra Andfiskdalen.
Sydøst for Saufjeldet og skilt fra dette ved Ivakskaret ligger
Melkfjeldet, der virker stort seet paa frastand. Det har
trigonometrisk varde og er 1478 m. Paa sydsiden og mod Ivakskaret
er en større bræ.
Melkfjeldet skal have faaet sit navn deraf, at
nordskraanin-gen og toppen ser ud, som om de er oversproitede med melk.
Ivakskaret vest for fjeldet er dybt og skal have faaet sit
navn efter finnernes gud, Ivak, til hvem de under sine vandringer
ofrede her. Offerstedet skal ligge der, hvor skaret bøier paa
nordsiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
