- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
453

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MO HERHED.

453

Østerdal, gaar mod nordvest til Dunderlandsdalen, hvor den
udmunder tvers overfor Nævernes kirke. Dalen er i den øvre del
aaben og bebygget og dyrket paa elvens nordside. Nedenfor
gaarden Fagerjorden bliver dalbunden trangere, saa elven mange
steder rinder i en kloft. Øgsaar-her -bebygning oppe i lierne
et-Sty-kke-ifar-Hrern-

Vei fører fra Søndre Nævernes/ved Raaanelvea. op gjennem
dalen paa elvens sydside indjir gaarden Rabben; seilere paa
nordsiden til gaarden Snasen, "Dalsiderne er skogbeydksede indtil
400 ä 500 m.s høide. Græset er mange steder frodigt/ Længden
er 13 km.

I Grønfjelddalen udmunder ved Rundmoen Kobbervaselvens
dal, der gaar nordostlig op mod Kobbervatn. Dalen er omtrent
9 km. lang; nederst noksaa aaben med endel bebygning.

3 km. fra Ranenelven udmunder i Grønfjelddalen Silaagas
dal, der øverst benævnes Silbotn. Her er græs og skog indtil
Silbotnkaaten. Dalsiderne, især paa sydsiden, er bratte op mod
Grønfjeldet.

Landet mellem G rø nf j e 1 de 1 ve n, Lille Kalvatn og
Lille Uma i sydvest, Ranenelven i nord, Virvaselven
— Bæveraaen i øst, Sverige i sydøst har mægtige fjelde.
Langs Grønfjeldaaen og Ranenelven er endel gaarde; men langs
Ranenelven er pladsen for bebyggelsen liden, da fjeldsiden
oftest gaar bråt nær til elven, især mellem Bjellaagas og
Grøn-fjeldaaens udløb.

Junker fjeldet, øst for Kalvøtn, er et mægtigt fjeld med flere
toppe. Junkeren er 1 4f}3 m. høi; der er en trigonometrisk varde.
Fra Junkeren er vid udsigt; i nordvest Svartisens tinder, i
sydvest Okstinderne, i syd og øst ser man langt ind over det svenske
Norrland, hvor den ene mærkelige top efter den anden rager op
over den grønklædte fjeldbund. Mod sydvest falder Junkeren
steilt af mod Junkerskaret, hvis bund er fuld af store stene.
Øst for Junkeren ligger 2 bræer.

I Junkerfjeldene er der flere andre toppe med høider paa
1200 til omtrent 1350 m.

Vest for Junkerfjeldets nordre del og skilt fra dette ved
Heinbergelvens forsænkning ligger Rismaalsfjeld, 1 141 m.,
Øster-dalsknabben, 1120 m., med trigonometrisk varde, og Heinberget,
1009 m. Den øverste del af fjeldene er storstenet eller nøgen
og flere steder dækket af gruslag.

Sydvest for Junkerfjeldene ligger Veiakslen, 1053 m. høi, og
mellem denne og Junkerskaret en ryg, der falder meget steilt af
mod Skarvvøtn i øst.

Syd for Junkerfjeldet og Veiakslen og skilt fra disse ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free