Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MO HERHED.
455
Længere nord paa grændsen af Sverige ligger Trombcrget
(Gobdesbakte), 1187 m. høit; det er en ostgaaende ryg, der
sætter tversover grændsen. Fjeldet falder af nordover mod
Ran-dalselvens ovre lob.
Nord for Randalselven ligger paa grændsen det svagt stigende
Gargadasoaivve, 1064 m. høit, mest dækket af nr.
Omtrent 6 km. længere nord paa grændsen af Salten og i
rigsgrændsen naar Nasafjeldet en hoide af 1214 m. Fjeldets
skraaninger mod syd er ikke steile. Øst for rigsgrændsen ligger
Nasa sølvgruber.
1 vinkelen mellem Randalselven og Virvaselven ligger
And-fjeldet med styrtbrat fald mod øst, med trigonometrisk varde,
1204 m. o. h. Der er løvkrat mod Virvaselven; i høiden er
fjeldet nøgent eller dækket af ur. Lille Andfjeld, omtrent 6 km.
søndenfor, er 968 m. høit.
Randalen kommer ind fra Sverige mellem Tromberget i syd
og Gargadasoaivve i nord, gaar nordvestlig til gaarden Rand
als-volden, 12 km. lang. Den er i den øvre del aaben, men snevrer
sig senere sammen, saa elven optager hele dalbunden. I den
nedre del af dalen er der endel birkeskog. Dalen er uden
bebygning ovenfor Randalsvolden.
Strækningen paa nordsiden af Dunder landsdalen,
i vest begrændset af Blakkaaga og Lan’gvasaaga har
høie og vilde fjelde. Dunderlandsdalen med Ranenelven
be-grændser strækningen i syd, og den er gjennemsat af flere store
dale, som Stormdalsaagas, Tespas, Bjellaagas og Gubbeltaagas.
Indtil en høide af omtrent 650 m. er fjeldsiderne som regel
græsbevoksede ; i høiden er oftest nr.
Paa strækningen øst for Bjeliaaga, i syd begrændset af
Ranenelven og Randalselven, i øst af Gubbeltaaga og Salten grændse, er
der mægtige fjelde, men uden udprægede toppe. ( Langs Ranenelven
ligger nogle gaarde; ved Randalselven ligger Randalsvolden
gaard, ellers er strøget ubeboet.
Sydvestlig i denne strækning ligger Raufjeldet, tildels formet
som en ryg, med en største høide af 1209 m. o. h. De nedre
steile skraaninger mod Ranenelven og Bjeliaaga er bevokset med
løvskog.
Raufjeldet skraauer nordøst mod Raufjeldelvens aabne dal,
og paa nordøstsiden af dette ligger Bolna, et vidt fjeld med
flere store botner og 1506 m. høit. Nordost for det høieste
punkt er en isbræ.
Paa nordsiden af Bolna ligger Kvitsteinelvens aabne dal og
herfra hæver fjeldel sig atter i Fetterbak, 1386 m. høit.
Øst for Søndre Bjellaavatn stiger landet op mod den aabne
dal Juovvavagge, i hvilken der ligger svære klippeblokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
