- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
458

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’458

NORDLANDS AMT.

Strækningen mellem B 1 a k k a a g a i vest, R o v a s a a ga,
Sorgisaaga i syd og Store Stormdalsaaga i ost har
toppe indtil 1 500 m. hoie.

Der er kun en gaard, Røvatn, ved Røvasaaga, ellers er denne
strækning ubeboet.

Der er flere dale og en mængde mere eller mindre udprægede
botner, flere fyldte med sne og is.

Det største fjeld her er Stormdals fjeldet, 1493 m., en lang
ryg mellem Store Stormdalsaaga, Lille Stormdalsaaga og
Blakk-aaga. Fjeldets østskraaning er steil og ufarbar. Paa denne
skraaning er der flere botner; to nær det trigonometriske punkt,
1 483 m. o. h., er de største. Den ene af disse er over 700 m. dyb.

Ved den sydligste fod af Stormdalsfjeldet vokser endel
birkeskog og krat, og ovenfor er godt græs.

Fra det trigonometriske punkt paa Stormdalsfjeld er et vidt
rundskue. Mod syd sees ikke alene Okstinderne og Luktinderne,
men ogsaa Børgefjeldet; mod øst sees fjeldene langt nede i Vester
botten og i nord fjeldene omkring Salten. Mod vest stænges
udsigten af Svartisen.

Sydvest for Stormdalsfjeld og adskilt fra dette ved Lille
Stormdalen er der et forrevet, toppet fjeld med mange smaadale
og botner. Størst er botnen om Tdblokaaga, der udmunder i Lille
Stormdalen.

Blakkaadalen begynder vest for ’ Nordre Staupaatind, gaar
mod sydsydvest, indtil den vestom Røvøtn stoder sammen med
Røvasdalen. Længde ca. 39 km. Dalbunden optages helt af
elven, som ligger dybt. Paa vestiden sender Svartisen to jøkler
ned mod dalføret.

■ —Næ/ Blakkaadalens munding ligger gaardene BUikkaaheien,
længere op de iledlagte gaarde Bjørnforsmo og Blakkaadal; ellers
er dalet ubeboet. Eu maaneds tid om sommeren har et
pai-finnefamiliet tilhold i Blakkaadalen; igjennem den ovre del forer
renflyttg/Yei.

Sidedale til Blakkaadalen er Bjellaadalen, en kort, vild dal,
der ender i to pragtfulde botner op mod Svartisen.

Nær Blakkaadalens sammenlob med Røvasdalen munder ud
Svartisaaens dal, et kort dalføre, som begynder ved Svartisvatn,
75 m. o. h. Ved dettes vestre ende kommer ned en bræ fra
Svartisen. Dalbunden er trang og dalsiderne bratte. Et stykke
nedenfor Svartisvatn ligger gaarden Svartisdalen, og nær dalens
munding gaardene Svartisheien og Lille Røvatn.

I Svartisdalen udmunder Tveraagas dal. I begge disse dale
vokser endel løvskog.

Røvasdalen staar ved et skar, 880 m. o. h., i forbindelse
med Sorgisaagas dalføre; den har retning mod vestsydvest indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free