Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MO HERHED.
461
Fra Langvatns nordvestre ende gaar mod vest en vild
fjelddal, Trolddalen; den ender i en botn ved Troldvatn, men
fortsætter vestover om dette. Trolddalens sider er steile, tildels
ufarbare, saaledes paa sydsiden op mod Lilletuva, 1082 m., paa
grændsen af Hemnes, og paa nordsiden op mod Høgtuvbræen,
1291 m. Høgtwvtersrenrér tør olHtsk.
Syd for Svartisens sydligste bræ, Østerdalsisen, ligger
Bur-fjeld med høieste top 1 082 m. o. h. Mod vest falder Burfjeld
af mod Glaamaagas nedre strøg, og dalsiderne nederst mod elven
er bevoksede med skog og græs. Burfjeld skraaner jevnt mod
øst mod Ravnaagdalen, der delvis er bevokset med løvskog.
Paa østsiden af Ravnaagdalen og begrændset i nord af
Svartisvatn og Svartisdalen, i syd af Reingardslivatn og
Rausaud-(lalen ligger Rausandfjeld, 989 m., meel trigonometrisk varde.
Sydsiden af Reingaardslivatn er lavere. Her ligger
Rør-fjeldet, 565 m., og Bjørnvasfjeld, 490 m. Bjørnvasfjeld skraaner
sydover mod Bjørnvasdalen, der har retning øst til vest og
er skogklædte Skogen gaar paa Bjørnvasfjeld næsten helt
tiltops.
Syd for Bjørnvasdalen og mellem denne og Langvatn ligger
en fjeldryg, hvor Ravntind naar 618 m. o. h., op for gaarden
Storsteinlien ved Langvatn. Skraaningen mod Langvatn er
temmelig steil, men tildels skogklædt. Fjeldet er for størstedelen
græsklædt.
Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 115, 116—
128, 129).
Geologi. Den allerstørste del af Mo herred bestaar af
glimmerskiferformationen med marmor eller kalksten, som her
er udbredt over meget store strækninger (se bind I, pag. 162 —
164). Denne formation og yngre gneis har stor udbredelse, men
der forekommer ogsaa mange andre bergarter.
Omkring Akersvatn og Kalvøtn og forbi disse til grændsen
mod Sverige er der hvid kvartsit, blaaliggron kvartsskifer,
sandstenagtige, glimmerholdige og gneisagtige bergarter.
Et felt af graa granit strækker sig længer nordlig mod
nordvest op til Kjerringvatns ostre ende.
Øverst i Dunderlandsdalen fra Randalsvolden gaard opover
mod Nasa fjeld paa den svenske grændse er der sandstenagtige,
kvartsrige glimmerskifere og gulbrune og rødlige, glimmerholdige
sandstene med fald mod uordnordøst, forskjellige fra de
almindelige i Nordland.
Terrasser af sand og ler og aurudfyldninger langs vasdragene
forekommer i dalene.
Terrasser i Dunderlandsdalen naar ved Bjellaanes, Storvolden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
