Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’504
NORDLANDS AMT.
3.5 km. nord for Ytre Kvaro ligger Hestmandø, hvoraf den
sondre del tilhorer Luro herred. Her er ogsaa nogle mindre oer,
som Anklakkan og Bukkøen. Hestmandøen er 13.25 km.2 stor,
hvoraf 4.(5!) km.s i Luro herred, resten ligger i Rodo herred.
Over det eiendommelige fjeld Hestmanden, 568 m., gaar
grændsen mod Rodo herred. Fjeldet ligner, seet fra sydost, en
gigantisk rytter tilhest. Man ser hestens hoved, oren, hals og
bryst, og selve rytteren, en ældre mand med langt skjæg og med
et energisk ansigt, hvis udtryk veksler, eftersom solen falder.
Over skulderen har han en svær rytterkappe, der* bagtil dækker
hestens ryg. Rytterens haand, der forer toilen, sees. Færden
gaar mod syd. Storst lighed med en rytter har fjeldet fra
Bukkoen eller længere sydost. Fjeldet er som nævnt 568 m. hoit.
Bestigningen medfører ingen særlige vanskeligheder fra ost. Fjeldet
er øverst nøgent, ved foden er mos og græs. Langs fjeldsiden
mod Hestmoen gaard er ur.
Ogsaa seet fra syd og sydvest er fjeldet imposant; det stiger
steilt op fra havet og er overst stupbrat.
Øst for Hestmanden ligger den mærkelige top Ambaatta
(Ambolten), 315 m. høi; fra sydøst ser den ud som en skjæv kegle.
Fjeldmassen er nøgen med rodligt skjær.
Den østre del af Hestmandøen er myrlændt og tuet. Ell lers
har oen mindre koller, og mellem dem ligger noksaa betydelige
dyrkbare strækninger og dyrket jord. Paa den til Luro horende
del af Hestmando ligger gaarden Hestmoen og 5 pladse, ialt 7
beboede huse med 47 indvaanere i 1900.
Vest for Ytre Kvaro, skilt fra denne ved den omtrent 5 km.
brede Maaværfjord, ligger øgruppen Maavær, der bestaar af
omtrent 25 oer og et større antal skjær; været er 4 km. fra
sydvest til nordost og 2 km. bredt. De fleste storre øer bar en
langstrakt form med retning imod sydsydvest.
Ytre Torkelsøen er 1.3 km. lang og 0.1 til 0.25 km. bred.
Vestligst ligger værets største o Maavcerøen, 1 km. fra nord
til syd og 0.5 km. bred med optunget kyst; den har en gaard
og en plads. Øerne er berglændte, men ikke synderlig høie.
4 km. nordvest for Maavær og 5 km. vest for
Hestmandøen ligger øgruppen Sørneso—Lyngvær, omtrent 20 oer og mange
skjær. Værets længde fra nord til syd er 2 km. og indtil 1.5 km.
bredt. De storste oer i været er Gammøen, 1 km. lang, og
Kalvøen, 1.3 km. nord til syd i sondre del; begge er indtil 300 m.
brede. Øerne er bjergfulde, men ikke boie; det høieste punkt,
26 m., ligger paa Gammøen. Øgruppen er ubeboet, men flere
af de storre øer er skikkede til dyrkning.
Xesøen, 1.5 km. nord for Sornesø—Lyngvær, er en storre ø,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
