- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Tredje del (1908) /
529

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆNEN’ HERRED.

529

ligst og en skilt fra Gompen ved en dyb kløft. Disse toppe fra
Trænstaven til Gjia ligger i den nævnte orden fra nord til syd
paa Sanna. De er alle bestigelige, Mjaatinden dog kun vanskelig;
dens øverste spidse eg er bråt, saa adkomsten til toppen er
vanskelig. Mellem Breitinden og Mjaatinden gaar en skarp,
forreven eg. Gompen, der er let bestigelig, er rund og
græsbe-vokset.

Fra samtlige toppe har man vakker udsigt over
Helgelands-kysten med dens forskjellige fjeldformer og sin ’mærkelige
skærgaard. Lige under og omkring ligger Trænen, Dorvær og Selvær
med hundreder af øer, holmer og skjær og sine underlige
fjelde.

Andre toppe er Hikelen, 99 m. Fra øens flade fjeldryg
rager selve toppen op som en oventil skraat afskaaret stamme.
Fra nordsiden er den bestigelig, men mod sydsiden er der steilt
ned mod det trange sund, som kaldes Helvede.

Den høieste top paa Husøen er Ruuberget, 45 m., paa øens
vestside. Paa Husøens sydøstre side ligger et eiendommeligt,
kasseformet fjeld, Fallen. Låve, men eiendommelige ved sin form
er Dørværtinderne paa Dorvær. Paa Buøen ligger Breitinden,
Smaltinden, Smaatinderne med flere. Den høieste og sydligste,
Breitinden, 126 m., er en kegledannet, vakker top. Paa sydsiden
falder den steilt ned mod et trangt sund, som ogsaa kaldes Helvede.
Lige nord for staar den ubestigelige Smaltind, 103 m. Nordøst
for denne ligger Smaatinderne.

Længere nord paa øen Orkja i Dorvær er der 3 toppe:
Østertinden, Midttinden og Vester tinden, samtlige let bestigelige og
skilte ved dybe gjel. De to sidste har en sjelden regelmæssig
kegleform. Dørværet er en øgruppe bestaaende af golde fjeldøer
med mærkelige former, som øen Skarven, den nordre ø, der er
eiendommelig, trist og gold.

Flere steder, og navnlig ved foden af fjeldene paa Sanna i
Trænen, er der storstenet ur. Mægtige nedfaldne klippeblokke
er Kraakstenen paa Sanna lige nord for Kirkfjeldet.

Trænen herreds øer, holmer og skjær er ofte høie i forhold
til sin størrelse. De større af dem er som regel græsbevoksede,
medens fjeldet paa de mindre som oftest ligger i dagen.

Egentlige dale er der ikke i Trænen herred, kun gjel og
kløfter.

Geologi. Trænen bestaar af granit i bænke. I det høieste
af skaret mellem Trænstaven og Breitind er der en vældig
strandvold af store runde stene, 24 m. o. li.

De mange huler paa Trænen er omtalt for (bind I, pag. 207).

Paa østsiden af Buøen, i Klokkerviken, ligger en stor sten,

34 — Nordlands amt III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-3/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free