Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’598
NORDLANDS AMT.
pladse; brugs-ur. 2, af skyld 4.09 mark, har ingen husmandspladse;
brugs-nr. 3, af skyld 3.47 mark, har 2 husmandspladse og del i
en tredje; brugs-nr. 4, af skyld 3.47 mark, har 1 husmandsplads;
brugs-nr. 5, af skyld 1.23 mark, har del i en plads, brugs-nr. 0,
af skyld 3.65 mark, har 1 brugsdel særskilt; brugs-nr. 7, af skyld
1.49 mark, brugs-nr. 8, af skyld 2.75 mark, og brugs-nr. 9, af
skyld 1.47 mark, har ingen hele pladse; brugs-nr. lo, Sletnveien,
af skyld 4.73 mark, har 4 husmandspladse; brugs-nr. 1 1, Tvenningen,
af skyld 3.88 mark, har 2 husmandspladse; brugs-nr. 12,
Treu-»ingen, af skyld 1.85 mark, og brugs-nr. 13, Meløen, af skyld
1.85 mark, har ingen hele pladse. For 14 gaardbrugere, 13
husmænd, 1 strandsidder og 1 inderst angiver 29 personlister deres
samlede udsæd i 1900: 16 hl. byg, 3 hl. blandkorn, 14.50 hl.
havre, 1 hl. havre til gronfoder, 143.5 hl. poteter og 12 kg.
græsfrø. Husdyrhold: 11 heste, 79 kjør, 1 okse, 4 ungfæ, 11 kalve,
217 faar, 6 gjeter, 19 svin og 146 høns. Der var 12
arbeidskjærrer. Kfter hovedlisten over folketallet i 1900 var den
hjemmehørende folkemængde paa Meløen med tilliggende øer ialt 206
personer. Deraf havde Havne 18 og Flatvær 12.
Om Melø skriver Kraft, at den «udgjør kun en gaard, der
imidlertid er en af de største i Nordlandene, da den skylder
231/i vog, og er delt (i 1835) i 12 brug, som tildels fører
forskjellige navne. Melø har i fortiden været en adelig sædegaard,
som i det 15de aarhundrede tilhørte familien Gran, af hvilke
Anbjørn Gran og dennes søn Peder Gran skrives til denne-gaard.
Den sidstes datter blev gift med Anders Benkestok, der skrives
til Melø, som vel derved er kommen til den Benkestokske familie,
hvoraf en Thrond Benkestok, som døde 1558, efter ham sønnen
Jon Benkestok, der var død 1593, og derefter dennes son Thrond
Benkestok den j-ngre, som levede i 1625, forekommer som eiere
af Melø. Senere, saaledes i 1661, tilhørte gaarden sidstnævntes
svigersøn, Jon Gundersen, dog uden at nyde adelige friheder, og
efter ham er den delt mellem fiere eiere».
Slægten Benkestok, hvem Melø har tilhørt, var en gammel
norsk adelsæt og en af de faa norske adelige familier, som
overlevede middelalderen.
Det antages, at den uddøde paa mandssiden ved midten af det
17de aarhundrede, skjønt der i den sidste kjendte generation,
omkring aar 1600, var ikke mindre end 7 brødre, Jon Benkestoks sønner.
Rimeligere er det, at slægtens spor er tabt, fordi det ved
denne tid gik nedover med slægten; den tabte sit adelskab ved
giftermaal og sin formue og gik over i bondestanden.
Efter et nordlandsk sagn fik slægten sit navn deraf, at deus
stamfader frelste sin forfulgte konges liv ved at skjule ham under
en benkestok. Nogle siger, at der menes en løibænk eller senge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
