Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GILDESKAAl. HERRED. 35
8 k o g. Foruden furu og birk vokser i Gildeskaal herred or,
asp, rogn og hæg; de sidste kun spredt og i mindre mængde.
Som tommerskog forekommer furuen kun omkring Storvatn
og ned igjennem Sundsfjorddalen; skogen her er statsskog,
temmelig glissen og blandet med birk. Skogen har tidligere været
mere frodig, medens der nu er en stor del torfnru, tildels af store
dimensioner. I skogen drives lidt tømmerhogst, men driften
be-sværliggjøres A^ed flere trange fossefald mellem Samelvvatn og
Stora a moen.
Furuen forekommer desuden mere spredt flere steder i
Gildeskaal herred, som i dalen syd for Myklebostad, langs
Morsdals-f jorden, ved Vie/del og flere andre steder.
I myrerne paa Fieina og Femris ligger mange og store
stammer, saa her har tidligere været god furuskog. Øst for gaarden
Finset er der svære fururødder i myrerne.
Birken er det hyppigst forekommende træ, og den er tildels
ganske væksterlig, saaledes i bunden af Sørfjorden, Alten og
Sundsfjorden, paa skraaningerne af Forsfjeld og Grøtseltind, i den
nordostre skraaning ved Storvatn samt i den nordre del af Huff udalen
og flere andre steder. I Forsaadalen, Breivikdalen og omkring
Sokumvatn er der ogsaa ganske god birkeskog.
Herredet maa kjøbe alt bygningstømmer og en del
brænde-ved. Til brændsel benyttes ogsaa stenkul og torv. Herredet
maa kjøbe det meste af sit trævirke.
Middelprisen i 1905 pr. favn birkeved var 14 kr. og for or
9 kr. Middelprisen i 1905 pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr.,
dimensionerne var 10—12 alen 4—6" top.
Myrer. Der er ikke faa myrer, men de fleste er
forholdsvis smaa. Myrerne i Gildeskaal herred er i regelen farbare
undtagen efter større regnskyl; myrerne ved Mevika er tildels saa
bløde og fulde af tjernpytter, især syd for Skromma, at de paa
sine steder ikke er farbare.
Ude paa øerne er mindre myrer gjenstand for udtapning og
opdyrkning, sjeldnere paa fastlandet, skjønt ogsaa her myrerne,
som f. eks. Saurrnyren, vilde kunne opdyrkes.
De største sammenhængende myrstrækninger paa fastlandet
i Gildeskaal herred er Saurrnyren, øst for og syd for Saura kapel,
myrstrækningerne omkring Sundsfjordselvens munding samt
Skromma-myrerne og Grimstadmyrerne.
Paa Sandhornøen er de største myrer syd for Maar nes og
Hammeren.
Der er betydelige torvmyrer i herredet, og der drives megen
torvdrift, men kun til husbehov. De fleste af myrerne saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
