- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
25

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GILDESKAAl. HERRED. 25

Der er ingen fremmede fiskere.

Uerfisket foregaar for en del med garn, men mest med
dvbs-agn og ikke saa lidet med «snik .

Her er 8 ishuse.

Hjemmefisket omfatter uer, torsk, kveite, sei og hyse.

Uerfisket drives baade inde i fjordene, navnlig i Sørfjorden, og
ude ved værene; det er af betydning og det sikreste fiske. Ueren
er en til alle tider let afsættelig salgsvare og udgjør en væsentlig
del af befolkningens daglige kost. Ueren saltes i tønder og sendes
til Trondhjem.

Kveitefisket kaster ofte ikke saa lidet af sig ude ved værene
i Gildeskaal herred. Som regel er der i fjordene og ude ved
værene kogefisk at faa til enhver tid. Er det undertiden noget
knapt for fisk i fjordene, reiser man ud til værene baade fra
Sørfjorden og Beierfjorden.

Seifisket kan ogsaa undertiden slaa ganske godt til; i
Kjelling-xundet tages der saaledes ofte adskillig sei, mest smaasei.

Laksefisket eller sjøørretfisket foregaar især i Novika samt i
mindre udstrækning i Meinka og Storvika, hvorhos der ogsaa
undertiden fiskes lidt laks i Sørfjorden.

Der fiskes inde i fjordene endel blæksprut til agn.

I Gildeskaal herred hører ikke faa fartøier hjemme, mest
jagter, der benyttes som logifartøier under sildefisket, dels
anvendes de under fiskeopkjøbet, og dels gaar de i fragtfart.

Samlet udbytte af fiskerierne i Gildeskaal herred:

litt 12 1903 1904 1905 1906
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
Skreifiske 1 670 31 956 31 640 7 080 17 47ti
Fedsildfiske 125 550 60 000 23 600
Makrelfiske 11 169
Andre fiskerier 14 400 14 920 8 100 9 300 10 900
Tilsammen 141 620 106 876 ti:; 340 27 549 28 376

Fiskevær i Gildeskaal er Fleinvær og Fuglø vær.
I 1906 fiskedes der paa Fleinvær 25 000 stk. skrei, i 1895
36 000 stk. og i 1885 57 000 stk. af 100 mand.

Fabriker er der ikke i herredet. Der er et par mindre kverne.
Husfliden er ringe.

Gildeskaal havde i 1905 15 landhandlere. De vigtigste
handelssteder angives at være: Sund, Indyr, Arno og Nygaard.
Ingen har ret til oludskjænkning.

Gildeskaal sparebank, oprettet 1883, havde den Iste
januar 1904 en forvaltningskapital paa 30 668 kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free