Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GII.DESKAAL HEHRED.
samlet matrikulskyld 33.72 mark. Gaarden Indyrer nu delt i 13
særskiltskyldsatte brug. Efter 43 personlister for 13 gaardbrugere og 27
husmænd samt 3 inderster eller strandsiddere var udsæden
tilsammen i 1900: 17 hl. byg, 0.70 hl. havre til grønfoder og 130.60
hl. poteter. 17.75 ar have, deraf 9.36 ar brugt til
kjokkenhave-vækster. Husdyrhold: 8 heste, 55 kjør, 1 okse, 6 ungfæ, 4 kalve,
01 faar, 10 svin og 70 høns. Der var 19 arbeidskjærrer og 2
slaa- og meiemaskiner. Folkemængden i 1900 var 254 personer.
Indyr gaard var længe en adelig sædegaard med skattefrihed og
andre forrettigheder. Gaarden tilhørte indtil 1633 dels Gildeskaal
kirke, dels staten, men kom ved mageskifte til den danske adelsmand
Frants Kaas, som var søn af Herman Kaas til Skovgaard af den
saakaldte Mur-Kaasers slægt. I 1618 fik han af Kong Kristian IV til len
Salten, Senjen, Andenes, Tromsøen, Helgeland, Lofoten og
Vester-aalen med alle faste skatter og afgifter, samt hvad der i
Nordland fandtes af Helgeseters klostergods. Som afgift af dette
store len skulde han betale 3 050 rdlr., som han paa «egen
eventyr» (ansvar) skulde nedsende til rentekammeret i
Kjøbenhavn. Af uvisse indkomster og renter skulde han have den femte
part, men told og vrag vilde kongen have sig selv forbeholdt.
Lenet indehavde han fra 1618 til sin død i 1638; i denne tid
samlede han sammen en hel del jordegods, som i længere tid
forblev samlet under navn af Indyr gods, ialt 122 vog 2 pund
og 6 mark. Til godset hørte flere af de største gaarde i
Gildeskaal, bl. a. Maarnes, Kjelling, Opsal, Sondre og Nordre Femris
med mange andre gaarde i bygden samt i Bodø sogn, paa
Helgeland, i Lofoten og i Vesteraalen. I de senere aar af sit liv har
han sandsynligvis boet paa Indyr; tidligere boede han ligesom
hans formand paa Bodo gaard. Godset kom dog snart fra hans
slægt; allerede 1641 maatte hans enke, fru Anna Hundermark,
sælge jordegods i Jylland samt hele Indyr gods til kronen for
at afbetale endel af den sum, som hendes mand skyldte paa de
oppebørsler, som han havde at aflægge regnskab for.
Hoved-gaarden skyldte da löVä vog, og Frants Kaas var i levende live
ofte plaget af sine kreditorer; kongen krævede ham gjentagne
gange for penge, som han skyldte til Dines von Podeweis,
marskalk hos kronprins Kristian. Lensherren paa Akershus, Kristoffer
Urne, fik kongelig befaling om, at han skulde tilholde Frants
Kaas at betale sin gjæld til en fru Dorthe Buchwald, som ofte
havde krævet sit tilgodehavende. Hans eftermand i lenet var
en dansk adelsmand, Knut Steenssøn til Steensgaard, som i 1642
flk brev paa at residere paa Indyr; men han flk ikke det hele len ;
Helgeland samt Lofoten og Vesteraalen blev som 2 særskilte len
overdragne til andre danske adelsmænd. Da Indyr gaard og gods
var overdraget til kronen, flk Knut Steenssøn kongeligt brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
