Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 2
1 06 NORDLANDS AMT.
uden vanskelighed bestiges nordfra og fra sydvestsiden; mod
nordvest sees Lofotrækken udover til Skomvær fyr, og mod
nordøst sees Saltenfj eldene til Blaamanden og Sulitelmatoppene.
Syd for det egentlige Sokumfjeld og skilt fra dette ved et
nogenlunde aabent pas, 890 ni. høit, ligger et fjeld uden navn
med en kuppelformet top, 1101 m. høit. Paa østsiden ligger en
liden isbræ.
Landet mellem Ar staddalen og Beierdalen kan
regnes som en fortsættelse af Svartisen.
Den høieste top, Høgtind, nordligst og ytterst paa
fjeldryggen, er 1 405 m. hoi. Den har steile sider, navnlig paa
sydsiden og nordvestsiden; paa østskraaningen ligger en isbræ. Der
er ur og sten lige til toppen; nordsiden er en kolossal sort væg,
raseret af stenskred og sneskred. Høgtind kan bestiges fra Vold
i Beierdalen over Lienden og Storhompen ; bestigningen er forst
noksaa let, men bliver besværligere høiere op i den vilde ur og
de svære skavler. Lettere er opstigningen fra Stornes i
Arstad-dalen paa sydsiden af Steinaaga, ligesom ogsaa fjeldet kan
bestiges fra Arstaddalen over Klompen. Fra Høgtind er en vid og
storartet udsigt over Børvastinderne og Lofoten, til Bodø i nord,
i ost til Sulitelmatoppene, Ølfjeld og Solvaagtind; i syd ligger
Svartisen som et uhyre snehav, begrændset af de vilde alper, i
vest ligger Sandhornet samt den underlig formede Stjerna.
Paa nordsiden af fjeldet, i en hoide af ca. 400 ni. o. li.,
eiet forholdsvis jevnt belte, bevokset med birkeskog og krat;
derefter følger en skogli med nogenlunde jevn heldning ned mod
dalen. Den nordligste udstikker er Dokmohaugene, to
skogbe-voksede aaser, 145 og 139 m. o. h.
Sydøst for Høgtind, adskilt fra samme ved en bræ, ligger
Nonsfjeld, 1127 ni. høit, med underlig bulket form; det er ikke
uret, og straks ovenfor trægrændsen forsvinder al mos. Ned
mod dalbunden, navnlig sydover mod Fjøsdalen, er steile
skraaninger med talrige gjel; paa ostsiden er der et par smaa isbræer.
Eiteraadalen munder ud i Beierdalen straks nord for
Eiterjorden og har hovedretning sydover; den er først aaben med
bakkeskraaninger, men bliver snart trang med bratte sider, som
oftest liar birkeskog og krat. Dalbunden, der overalt er farbar,
er bevokset med kraftigt græs, og her er gode beiter.
Den egentlige Eiteraadal er kun 5 km. lang; ovenfor
Nons-fjeldets østskraaninger deler den sig i Fjøsdalen, som gaar
omtrent ret sydover, og Kvalvasdalen, der fortsætter sydøstlig.
Fjøsdalen stiger temmelig hurtig som en trang fjelddal med bratte
skraaninger, indtil den standser i en stor botn ; denne er flad i
bunden, men har imposante vægge med svære jokler paa alle
kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
