Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. BEIEREN HERRED.
5
varde; den kan bestiges fra gaarden Stormyrhalsen paa skraa
opad Multebær akslen, som fjeldakslen kaldes, derefter vestlig
gjennem Reiseskaret; saa kommer den bratte og besværlige bestigning
af selve tinden. Denne top er dominerende særlig østfra, hvor
den styrter omtrent lodret ned mod bræen, og dens sydover
gaaende ryg staar frem af bræerne paa begge sider. Det samme
er tilfældet med den næste 1 447 m. høie top, som har en mod
sydøst gaaende skarp ryg.
Disse fjelde og fjeldene længer mod sydvest danner en
række eiendommelige toppe med rygge, som gaar ud mod sydøst,
og mellem ryggene ligger botner, der er fyldte med is. Hoiest
er Skjelaatind, trigonometrisk punkt, 1 G40 m., paa grændsen mod
Mo herred; den kan bestiges fra Staupaamo. Syd for Skjelaatind
ligger bræen med flere toppe og rygge, og hele landskabet er
høist imposant i sin vilde goldhed.
Skraaningerne saavel vestover mod Graataadalen som ostover
mod Beierdalen er gjennemgaaende steile; navnlig skraaningerne
mod øst har bratte og trange gjel og klofter. Hvor ikke isen
ligger, ligger fjeldet bart, og kun paa de stærkeste skraaninger
er der ur. Nede mod Beierdalen er endel løvskog og græs,
vestsiden er mere øde.
Mellem øvre del af Graataadalen og Vegdalen ligger en gold,
ubeboet strækning, hvor Vegdalsfjeld naar en høide af 1 273 m.
o. h., og her ligger den østre del af det brædækte Nordre
Glaam-vasfjeld, hvis nordvestre del ligger i Mo herred.
Landet nord for Beieren og øst for Beierdalen.
Paa grændsen mod Gildeskaal herred, nordøst for Saura kapel i
Gildeskaal, ligger Uurmaalstuva med steil østskraaning 482 m. høi;
længere syd naar Skaalsvikfjeld 540 m. o. h,; plateauet her har
smaa myrer og et par fjeldvande; skraaningerne mod sydøst mod
kysten er steile med nogen birkeskog lavt nede. Af bebygning
er der her kun gaarden Aa ved kysten.
Nord og nordøst for Skaalsvikfjeld opover mod herredsgrændsen
er der smaakuperet, skogbevokset land med vande og myrer; her
ligger nogle gaarde, Bjerklien og Sandmogaardene, og pladsen
Sandrnodalen.
Østover afsluttes denne strækning af Gjæter fjeld, 504 m., og
Aagäalsknubhen, 526 m., der med skogbevoksede skraaninger falder
østover ned mod Eggesvikdalen. Gjæterfjeldet gaar nordover over
i Snaufjeldet og Rønfjeldet, der ligger langs herredsgrændsen.
Eggesvikdalen munder ud i Beieren straks udenfor
Færris-sundet, gaar nordnordøstlig, først temmelig aaben med jevn
stigning, bliver trang, til den atter udvider sig om Sagvatn paa
herredsgrændsen mod Bodin; dalføret fortsætter over i Bodin
herred. 1 bunden og paa dalens vestside er krat og smaaskog;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
