Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
Havedyrkning er omtrent ukjendt, og i 1900 angiver de
statistiske opgaver ikke noget areal af have.
Herredsstyrelsen har i 1907 angivet værdien af 1 maal
jord til 10kr., og at opdyrke 1 maal antages at koste
fra 5 kr. til 12 kr.
Dyrkbart land er der paa præstegaarden Dokmo og Storjord.
Opover dalen er der mange steder, hvor der kunde blive store
jorder, men her er det statens grund.
Der er vistnok mange steder, hvor jorden kunde opdyrkes.
Troaaligaardene ligger langt oppe i lien, og i fortsættelsen af denne
kunde ligesaa godt dyrkes, f. eks. nord for Lilleaaga; muligens
kunde der ogsaa findes plads for gaarde opover Tyvaagas dal
fore. Langs Beierfjorden er der ogsaa strækninger, som synes at
kunne dyrkes.
H j e m m e h a vn ega n g e n e er som regel tilstrækkelige,
undertiden fortræffelige, men de ligger undertiden langt borte, saa
det er besværligt for buskapen.
Der bruges ikke sætre. Der opførtes i 1903 en sæter for
Nesgaardene, Djupdalssæteren.
Fjeldbeiter og fjeldslaatter er tildels gode. Brugen af
grønfoder tiltager, og der er gjort forsøg med kunstig eng.
Kreatur hold samt fjær kræ i Beieren herred:
1900. 1890.
Heste.......184 166
Storfæ..............1 260 1 373
Faar.......1281 2 102
Gjeter....... 254 467
Svin........28 11
Rensdyr............17 133
Høns..............968 863
Fædriften er hovednæringsvei, særlig i den øvre del af
Beierdalen samt i Arstaddalen; kornavlen slaar som regel ikke
til her. Betingelserne for fædriften er gode, da der mange
steder, navnlig i Arstaddalen, er fortræffelige havnegange.
Kjørene er stedegne, kun faa blandet.
Faareholdet er gaaet tilbage. Faarene passer sig selv hele
sommeren og samler sig gjerne i store flokke hoit tilfjelds, ofte
lige opunder snefonnerne.
Antallet af gjeter er gaaet meget tilbage; de holdes som
regel nu kun paa de afsidesliggende gaarde, som Storhaug og
Tollaadalsgaardene.
Antallet af rensdyr er gaaet tilbage. Der findes kun en
enkelt flok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
