Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
Ved Vasheia forekommer zinkblende og blyglands nær den
ældre skjærpning paa magnetkis paa gaarden Eiterjord i
glimmerskifer. Der er en række aarer ved Vasheiabakken, forende zink
blende af liden mægtigbed, et par fører blyglands, og endnu
høiere er et par kvartsgange førende blyglands.
Kobberkis forekommer paa Yardo og fjeldskraaningerne
deromkring. Noget syd for gaarden Kroken har der A*æret drevet
forsøgsdrift paa kobberkis.
Paa Leiraamo i Beieren forekommer magnetkis med lidt
kobberkis i en horn blendeskifer. Der er kisførende baand efter
strøget fra nord til sj*d med steilt fald, 3—4 km. forbi
Stein-aarno til Kjeldaaslet.
I Beieren er der nogle forekomster af jernmalm med
kalksten, saaledes fattig jernmalm paa gaarden Öines og paa gaarden
Arstad. Nær ved Beieren kirke og et stykke ud i fjorden
forekommer magnetjernsten indsprængt i glimmerskifer. Malmen er
som nævnt fattig, men der er maaske ikke saa lidet malm.
I Arstadnakken er forsøgt drift paa jernmalm.
Ved Moli blev der i 1899 optaget skiferbrud af en enkelt
mand, og fra 1904 blev driften optaget af samtlige eiere. Det
drives dog kun leilighedsvis ved siden af jordbruget; i 1904 kan
indtægten af bruddet anslaaes til 2000 kr.
Skiferbruddet paa Moli dreves i 1905 med 10 mand.
Der er god skifer paa skraaningerne omkring Lille
Graataa-vatn samt paa Habrestind, men transporten er for vanskelig.
Marmor og kalksten er der paa vestsiden af Beierdalen
nid-lem Stormyrhals og Laukslet. Mellem Grønvashaugen og
Nes-liaugen har der for endel aar siden været brændt kalk.
Længere sydover paa samme aas er flere steder bryiiestene.
I Slipura paa rabben straks syd for Eiterjord er fortrinlige
brynestene.
Paa Savjord brydes bryner af 1 mand, paa Selfors af 2 mand
og paa Eiterjord af 2 mand. Brynestenene er glinimerskifer. De
hugges og slibes paa sædvanlige slibestene, og en hel del sælges
for billig pris.
Fiskeri. Beieren herred har ikke anden kyst end den ved
inderste del af Beierfjorden. Fiskeriet er derfor ikke her saa
vigtigt som i de andre kystherreder. En del af befolkningen
omkring fjorden og fra den nedre del af Beierdalen deltager
hvert aar i Lofotfisket og i Finmarkflsket. Udbyttet har i nogle
aar været magert, saa flere har sluttet med dette fiske.
I selve Beierfjorden fiskes der hyse og torsk; de pleier at
faa kokefisk. Silden siger af og til ind i fjorden, man stænger
af og til i Eiterviken, Smalstadviken og undertiden helt inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
