Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 04
NORDLANDS AMT
Gaardene i Beieren herred er, som almindelig iNNordland,
gjennemgaaende smaa. Der bygges halvanden- og toetages huse,
der i den egentlige Beierdal er af tømmer, ved kysten gjerne af
planker.
Vaaningshusene er oftest store og rummelige og malte,
udhusene er paa de gamle gaarde ofte smaa og daarlige; tagene
tækkes enten med skifer eller med torv. Øverst oppe i dalene,
hvor der ikke er furuskog, er husene enetages laftede
tommer-huse af birk med jordtag; den veirhaardeste side af huset dækkes
ofte med svære rishauge.
Beieren har været en indestængt og lidet paaagtet bygd.
Telegraf og telefon kom der, som nævnt, forst i 1906. Veiene er
daarlig holdt, og isen kan ligge 16 km. udover fjorden, saa man er
udestængt fra den øvrige verden. Der gaar ingen vei over fjeldene.
I Beieren er befolkningen overveiende norsk. Der var i 1900
kun 15 finner.
Beieren har havt en forholdsvis tidlig fastboende befolkning;
paa de nederste gaarde er der lige til 300 aar gamle skjøder.
Befolkningen har vistnok her som ellers i Nordlands indre bygder
fra først af været bufinner.
Flytfinnerne er forsvundne fra Beierfjeldene. Længe holdt
de til oppe i Tollaadalen. «Skulneset» minder om Thomas von
Westens dage. Her byggede han en skole eller et forsamlings
hus for Beierens fjeldfinner. Huset blev senere Hyttet og stod
henge paa Dokmo som stabbur.
Beieren herreds matrikulskyld er 227.02 mark.
Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 54
gaards-nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af 4.20 mark.
Ifølge den officielle statistik for 1900 var herredets
gaards-nummere delt i 178 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter
opgaverne ved folketællingen i 1900 var samlet i 173
selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres
matrikulskyld ATar 1.30 mark.
Den officielle statistik har desuden efter
folketællingsop-gaverne 159 ikke særskilt skyldsatte jordbrug og jordlodder,
saaledes ialt 332 selvstændige brug med en samlet matrikulskyld
af 227 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle
statistiske beregninger for Gildeskaal og Beieren thinglag: I 1893
—1897 974 kr^, i 1895—1899 838 kr., i 1897—1901 1 123 kr.,
i 1899—1904 1 052 kr.
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug havde i Beieren herred i 1900 4 brug en
matrikulskyld indtil 0.20 mark, 8 brug fra 0.21 til 0.50 mark, 50 brug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
