Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BODIN HERRED.
83 1 1
En række mindre toppe gaar fra Lille Sandvastind sydvestlig
langs grændsen henimod Palrakken i Beieren herred. Nordover
helder fjeldet jevnt ned mod Snokkivøtn og Tverlitjernene, hvis
bredder har skog.
Paa grændsen mod Beieren og Skjerstad herreder ligger
Lurfjeldtind (Bogetind), 1 286 m. hoi, med trigonometrisk varde.
Det er let at bestige fra vest, har tildels steile styrtninger
østover og sydover, men nordover har det langstrakte skraaninger
mod de myrer, der skiller dette fjeld fra Børvastinderne.
Fjeldet er mest bart.
Børvastinderne er to parallelle tinderækker, Falkflaagtinderne
og Aaselitinderne med forgreninger; disse tinderækker har
længderetning fra sydøst til nordvest og skilles ved Aaselidalen og
Aaselivøtn. Fællesnavnet Børvastinderne benyttes ikke af de
nærmest boende, men vel af befolkningen udover Saltenfjord og
udover Skjerstadfjorden.
Aaselidalen er en vikl, 4 km. lang fjelddal, som gaar fra
sydenden af Øvre Aaselivatn tii Skarvatn. Nordfra er adkomsten
til dalen besværlig, til man er kommen opover den bratte
stigning straks syd for Aaselivatn; saa er der liden stigning opover
dalen før den sidste bakke op til Skarvatn. Nederst i dalen er
der smaaskog; ellers er i dalbunden gjerne græs. Dalsiderne
har ogsaa græs, men gaar snart over i nøgent fjeld eller ur.
Øvre Aaselivatn staar ved en 1 km. lang dal i forbindelse
med Nedre Aaselivatn, derfra fører en nogenlunde vid,
skogbe-vokset og delvis myrlændt dal paa 1 km. længde ned til
Aase-ligaardene ved kysten.
Falkflaagtinderne paa sydvestsiden af Aaselidalen har spidse,
tildels ubestigelige toppe, isbræer, botner og skar og endelig
bratte styrtninger. Som helhed virker vestsiden af fjeldkjæden
ensformig, østsiden er mere karakteristisk.
Spidstirid, den sydligste top, er 1 155 m. høi, har to bratte
sider, og toppen ender i en stor, spids sten, som ser ud som en
mægtig varde. Spidstind og den øst for liggende top, der
ogsaa er op til 1155 m. høi, har skar og botner paa nordsiden;
begge ansees for ubestigelige. I sydvest er fjeldet ved et skar skilt
fra den nordøstre udløber af Store Sandvastind. Nord for Spidstind
ligger først en navnløs top, 1013 m. hoi, som maaske kan
bestiges østfra, derefter følger Rundtind, 1085 m. høi, en
eiendommelig top. Øverst paa toppen er der en liden flade, hvorfra
fjeldet falder steilt ned østover og nordover, medens heldningen er
jevn, men mindre steil mod nordvest. Toppen er bestigelig.
Nord for Rundtind ligger de spiclse, men dog bestigelige
Per-Karlsatinder, 1063 og 1 039 m. høie, hvorefter rækken ender
med Store Lægdknubben, 905 m., og Lille Lægdknubben, 838 m. høi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
