- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
91

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BODIN HERR Kl).

91

ker fra sydvest til nordøst. Høidedragene paa øerne gaar og i
denne retning. Paa de større øer, som Vokkøen, Vetterøen og
Sørvær, er høidedragene skilte ved dalfører, der kun naar ganske
lidt over havet. Øerne er låve; paa Vokkøen naar Vokkøberget
42 m. o. h., og Storehaugen, den hoiste top i været, er 46 m. Dalene
saavelsom høidedragene har græs, dalbunden er tildels myrlændt.

Vokkøen, den største, er 0.3 km.~ stor, 2.5 km. lang og 1
km. bred; der er flere gaarde og pladse.

I været er ellers kun følgende øer beboede: Færøen har 1
gaard, Store Sørøen 2 gaarde og 1 plads, Brønnøen 3 gaarde og 3
pladse, Beiskøen 2 gaarde (den største paa 1.04 mark), Sørvær 2
gaarde og 1 plads. Præstøen 2 gaarde, Kalven 1 gaard og
Lyng-værøen 1 gaard, tillige er her Vokkø fyr og Grytø fyr.

De ubeboede øer bruges for en del til havnegange, idet kjør
og sauer færges over fra o til ø, eftersom de bliver afbeitede.
I Helligvær er de fleste øer græsbevoksede, i Lyngvær lyngklædte.

Steinsvær, Briksvær og Kjærvær er øgrupper vest for Bodø og
nord for Saltenfjorden. Steinsvær bestaar af smaa øer, kun
Ar øen er beboet. Paa Gammøen ligger den høieste knaus
27 m. o. h.

Briksvær gruppen bestaar af øen Briksvær og en del mindre,
ubeboede øer. Briksvær, 5.7 km.2, er 5 km. lang fra sydvest til
nordøst og er næsten 3 km. bred. Paa øen Andes en mængde
smaaknauser; den høieste top paa sydspidsen af øen er 87 m. hoi
og har trigonometrisk varde. Mellem fjeldknauserne er en del
opdyrket, resten er mest myr. Paa øen ligger 9 gaarde, de fleste
i en klynge midt paa øen. Kjørbar gaardvei af 1.8 km.s længde
fører tvers over øen.

Kjærvær, syd for Briksvær, bestaar af smaa, låve og
ubeboede øer og skjær.

Givær, omtrent 10 km. nordvest for Briksvær, bestaar af
omtrent 40 låve, smaa øer; kun Gaardsøen og Svinøen er beboede.
Største høide i været er paa Gaardsøen, 27 m. o. h.

Endnu længere vest i Vestfjorden ligger Tenholmerne, omtrent
25 smaa og låve øer og skjær; udenfor fisketiden er de ubeboede,
men Tenliolmen fyr ligger paa Store Tenholmen.

Herredets bræer er tidligere omtalt (bind I, pag. 131).

Det faste fjeld i Bodin herred er dels lag henhørende til
glimmerskifergruppen, dels gneis og dels granit. Marmor
optræder i denne egn med ringe mægtighed, saaledes nær Løp, mellem
denne gaard og Myklebostad, samt i nord for Skau. Ved Bodø
nærmer lagstillingen af skiferne og de gneisagtige bergarter sig
næsten den vandrette stilling, men lys granit gjennemsætter i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free