- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Fierde del (1908) /
99

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BODIN HKRHED.

99

Poteter ........2 810 hl.

Havre til grønfoder . . . . 370 »

Til andre rodfrugter end poteter anvendtes 222 ar i 1900.
Areal af have var 541 ar, hvoraf 172 ar anvendtes til
kjøkken-havevækster. Der var ingen frugttræer i herredet, 38 slaa- og
meiemaskiner, 2 saamaskiner, 1 firhjulet og tospændt arbeidsvogn,
7 firhjulede og enspændte og 351 tohjulede.

Agerbruget er ikke nogen hovednæringsvei; de gaarde, som
ligger lidt inde fra kysten, er udsatte for frost paa korn og
poteter ; sommeren er ofte raa og kold.

Jordbruget har gaaet adskillig fremad. Tromsø stifts
landbrugsskole begyndte sin virksomhed 1893 paa den indkjøbte del
af Bodø præstegaard.

Poteter dyrkes omtrent paa alle gaarde, og der er nok til
behovet og noget til salg.

Der er opbrudt ikke ubetydeligt nyland i senere aar;
forbedrede redskaber kommer i brug. Der vises større omhu i
af-grøftningen af den dyrkede mark, og mindre myrstrækninger er
taget under opdyrkning.

Havedyrkningen er ringe; der er dog smaa haveanlæg
ved mange gaarde. Der er saaledes nogen havedyrkning ved de
offentlige anlæg, landbrugsskolen og Ronvik asyl og ved villaerne
nær Bodø. Ellers dyrkes gulerødder, kaalraabi og næper.

Herredsstyrelsen har i 1893 angivet værdien af 1 maal
jord til 60 kr. og omkostningerne ved rydningen
af samme til 30 kr.

Baade paa fastlandet og øerne er det især myrstrækningerne,
som egner sig for opdyrkning.

Inde i landet er ogsaa jord, som kunde dyrkes. Øst for
Valnesvatn ligger adskillig dyrkbar jord, ligesaa er der paa
øerne i Helligvær strækninger, som vilde kunne dyrkes.

Rønvik sindssygeasyl og Bodø landbrugsskole har opdyrket
store arealer af Hernesmyren ved Bodø.

Der er adskillig dyrkbar jord paa strækningen fra Bodø til
Skau og Mulstranden, omkring Solo i vatn, paa strækningen fra
Hopen til Godø og strækningen fra Bodø til Hopen.

Hjemmehavnene er gjennemgaaende gode undtagen paa
Strømøen.

De fleste gaarde i Bodin hører til de for kvægavl bedst
skikkede i amtet. Jordsmonnet er godt, og der er adgang til
regelmæssigt melkesalg. Rigelig fodring af melkekjørene er
gjennemført her paa mange gaarde.

Sæterdrift er ukjendt. I værene bruges en hel del øer til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-4/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free