Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 04
NORDLANDS AMT
I Bopen har der ofte været et godt sildefiske, helst med
not, men ogsaa med garn; ogsaa i de andre af fjordene gaar
silden undertiden rigelig ind, men den er en meget ustadig
gjæst.
I Saltenfjorden har silden til sine tider gaaet ind i store
masser. Saltenfjorden og Skjerstad/jorden er ikke særlig fiskerige.
Nær Saltstrømmen kan fiskes godt; fisket her var i ældre
tid mere søgt end nu. I selve Saltstrømmen drives dog fiske
efter sei, men især efter uer. Undertiden, naar strømmen er
stærk, fanges den paa en ganske letvindt maade. Ueren staar
paa dybt vand, men naar strømhvirvlerne griber den, føres den
op og kastes sprængt paa strandbredden, hvor man sanker den
i tøndevis. Strømhvirvlerne kan blive farlige for fiskeren, naar
han vover sig for nær, og mange menneskeliv er her gaaet tabt.
Omkring Briksvær er der i regelen godt hjemmefiske efter
uer, sei, kveite og torsk, og adskillige bodofiskere fisker nord for
og øst for været.
Ved Helligvær drives der endel hjemmefiske. Fiskepladse
her er Rembøen, nord og syd for Storbøen, en seigrund nordøst
for Oddskjærene med flere; der drives ogsaa uerfiske en mils vei
eller to tilhavs.
Inde i fjorden foregaar et fiske af betydning, nemlig fangsten
af blæksprut; den fiskes om høsten fra slutningen af august og
ud oktober, og mange er da beskjæftiget med dette fiske. Kappen,
hovedet og armene (belling) af blækspruten bruges ofte til
kreaturfoder eller gjødsel, indmaden og maven (gorr) er den
værdifulde del. Gorret saltes og benyttes i Lofoten som agn; til en
tønde gorr gaar der 1 800 til 2 500 blæksprut. Er det, lidet
blæksprut, bliver ogsaa «bellingen saltet og benyttet som agn.
Samlet udbytte af fiskerierne i Bodin herred:
1902. 1903. 1904. 1905. 190C.
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
Skreifiske .... 7 750 7 141 9 050 3 308
Fedsildfiske .... 30 700 66 240 5 280
Smaasildfiske 14 000
Laks- og sjøørretfiske 3 000 1 698 1 200 2 200 2 370
Andre fiskerier 7 330 7 615 8 170 9 600
Ti Isa m in en 33 700 83 01H 21 236 1 9 420 29 27K
I Bodin herred er nær Bodø by nogle industrielle an
1 æ g, saaledes Rønvik teglværk, Valnes møllebrug og Bertnes
uldvare-fabrik, spinderi, væveri, dampfarveri og beredning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
