Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 06
NORDLANDS AMT.
Grjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Bodin thinglag: I 1893—97 1 085 kr.,
i 1895—99 1 147 kr., i 1897—1901 1 104 kr. og i 1899—1903
1 223 kr.
Efter den officielle statistiks inddeling af de selvstændig
beboede brug havde i Bodin herred i 1900 16 brug en
matrikulskyld indtil 0.20 mark, 22 brug fra 0.121 til 0.50 mark, 79 brug
fra 0.51 til 1.00 mark, 195 brug fra 1.01 til 3.00 mark, 36 brug fra
3.01 til 5.00 mark, 22 brug fra 5.01 til 10.00 mark, 6 brug mellem
10.01 og 20.00 mark. Tilsammen 376 brug.
Alle opgaver over udsæd og husdyrhold samt redskaber
m. m. er fra opgaverne ved folketællingen i 1900.
Bodø gaard. Bodø præstegaard og Nordlands amts landbrugsskole.
Bodø præstegaard var til slutningen af det 16de aarhundrede
forenet med nabogaarden Bodø gaard, og denne gaards gamle navn
var BoÖin. I slutningen af det 16de eller begyndelsen af det
17de aarhundrede, maaske i 1605, blev af dens skyld, som var
8 vog, 4 vog udlagte til embedsgaard for lensmændene, senere
a mtmændene.
Der var i ældre tid strid om præstegaardens grund,
specielt om græudseu mellem præstegaarden og Bodø gaard.
I Preben von Ahnens tid var magister Hans Blix præst til
Bodø og provst i Salten. I det lange tidsrum fra 1618 til 1666
var han «sogneherre til Baade menigheder , som det heder i
indskriften paa hans ligsten i Bodø kirkes østre væg.
Til Bodin præstegaard horte da Skjerstad, Folden og
Saltdalen som residerende kapellanier. Præstegaardens indmark stødte
til Bodø gaard, hvor lensherren og senere amtmand von Ahnen
boede, og om grændseskjellet var der i deres tid heftige
stridigheder. 1 1653 maatte efter kongens befaling to adelsmænd,
lagmanden for Steigens lagstol i Nordland, Manderup Pedersen
Schønnebøl paa Bertnes» og befalingsmanden paa Vardøhus, Jørgen
Friis, gaa markeskjel mellem amtmanden og provsten. Petter
Dass har efter sagnet gjort sig lystig over de to naboers
stridigheder i disse vers i «Nordlands Trompet», naar han skriver:
Nu vil jeg mig vende til Bodøens Strand;
Der ser jeg en Præst og en adelig Mand
At være to nærmeste Grander.
Den ene velbyrdig, den anden vellærd,
Saa ser man, at Herrens og Gideons Sverd
Sig tidt med hinanden beblander:
Vor Amtmand, som byder i Kenningens Navn.
Og Pr:vsten, som taler .Jerusalems Gavn,
De begge det Gilgal bebygge;
Imellem dem skyller en eneste Bæk,
Gud skylle dog ei deres Kjærlighed væk.
Gjor dem i Samdrægtighed trygge!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
