Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
NORDLANDS AMT.
sæcl i 1900 : 2.50 hl. byg og 11 hl. poteter. Husdyrhold: 2 heste,
7 kjør, 1 ungfæ, 1 kalv, 22 faar, 3 gjeter og 10 høns. Der var
1 arbeidskjærre.
Valnes med Kobbosen. 1ste led er sandsynlig varöa, varde.
Kobbosen er sammensat med kobbe, sælhund. Gaards-nr. 110
var efter den trykte matrikulfortegnelse et brug af skyld 9.53
mark, det er nu 3 brug. Der var i 1900 5 bosteder med 56 beboere.
Udsæd i 1900: 6.50 hl. byg, 0.25 hl. blandkorn og 17 hl. poteter.
1.50 ar have, deraf 0.50 ar anvendt til kjøkkenhavevækster.
Husdyrhold: 1 hest, 16 kjør, 1 okse, 2 ungfæ, 22 faar, 1 gjet, 2 svin
og 35 høns. Der var 1 arbeidskjærre.
Skaanland, gaards-nr. 112, er et brug af skyld 8.70 mark, med
4 husmandspladse. Der var i 1900 5 bosteder med 38 beboere.
Udsæd i 1900: 3.25 hl. byg og 14.50 hl. poteter. 4 ar have anvendt
til kjøkkenhavevækster. Husdyrhold: 2 heste, 13 kjør, 1 okse,
3 ungfæ, 1 kalv, 1 svin og 18 høns. Der var 5 arbeidskjærrer og
1 slaa- og meiemaskine.
Gamle gaardnavne i Bodin herred:
Givær formodes at være oprindelig Gygjarver, af gygr, en
jotunkvinde, hvilket ord ogsaa ellers findes i stedsnavne. Været
er en gruppe smaaøer langt tilhavs udenfor Briksvær.
Beiskøen. Beisk- kan her neppe være noget andet end
adjektivet beiskr, bidende, bitter, vel gjennem dette ords brug som
mandstilnavn.
Helligvær er oprindelig Hclgaver, det hellige vær; navnet
skriver sig vel fra hedendommens tid og maa ligesom andre
lignende navne betegne et forhold til guder og gudsdyrkelse.
Kvinøen indeholder sandsynlig den samme stamme hvin-, som
man har i elvenavne.
Gry tøen har vel egentlig hedt Gryta, af grjot, sten.
Vokkøen. 1ste led er maaske vak, i betydning af en
fiske-stim, som gaar i vandfladen.
Vetterøen, vel af vetr, vinter. Navnet maa da betegne en ø,
hvor der ogsaa var faste beboere om vinteren.
Ramsvik kunde vel være sammensat med mandsnavnet Rafn;
men sandsynligere er det vel, at 1ste led er plantenavnet rams,
skogløg, bjørneløg, som findes i mange tildels gamle navne.
Kvi, gammelt navn Kvi, fold, indhegning til at samle kvæget i.
Klevik. 1ste led kunde maaske være kleif, klev; sandsynligere
er dog klefi, kammer, lidet indelukke. Navnet betyder isaafald
en indelukket, liden vik.
Fenes ligger paa øen Landegode. Dets gamle navn er Fénes,
af fé, kvæg, og nes-, betegner vel et nes, som har været
brugt til havnegang. Ønavnet Landegode er oprindelig Landit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
