Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
NORDLANDS AMT.
Skjelsfad, maaske gammelt navn Skjalgsstaöir, af mandsnavnet
Skjalgr.
Trenga maa være en sideform til ordet prgng, i betydningen
trangbed, trangt sted, snevring.
Vaagøen maa betegne en o, hvori en vaag skjærer ind.
Bodø gaard var lensherrens residens i 1614. Dens gamle
navn var Boöin.
Mølnhalsen. Iste led er mylna, mølle, kværn, sidste led hals.
Mjaavaslien. 1ste led er genitiv af et sjønavn Mjaavatn, af
mjär, smal.
Osan, af öss, os, elvemunding.
Tussvatn ligger ved et lidet vand. 1ste led kan være purs,
Imss, tusse, trold, altsaa Troldvatn. Da Tussen er et hyppigt
fjeldnavn, er det muligt, at et saadant ogsaa her er
mellemled.
Transkaftet. Skaft, oldnorsk skapt, pleier i stedsnavne at
betegne en lavere udløber af et høiere fjeld. Navnets betydning
kjendes ikke.
Hegmoen kommer af trænavnet heggr.
Godøen, gammelt navn Goöøy, af god, hedensk guddom. Navnet
hører saaledes til dem, som betegner et forhold til den hedenske
gudsdyrkelse. Der kan i denne henseende mindes om, at høvdingen
Raud den ramme, som boede her paa Olav Trygvessøns tid, i
sagaen fremstilles som en ivrig blotmand; formodentlig har der
staaet et hov her. Navnet maa oprindelig have været ønavn;
men den ø, hvorpaa gaarden ligger, kaldes nu efter gaards-nr. 76
Knaplundøen. I sagaen siges, at Goöeygjar var det fælles navn
paa øerne Gylling og Hæring, som maa betegne de to øer
Knaplundøen og Stromø mellem Saltenfjorden og Skjerstadfjorden.
Munch («Det norske Folks Historie» II, pag. 323, note 4) antager,
at Gylling (Gilling) er den sydligste af de to, d. e. Strømø.
Ønavuet Hæring kommer vel af härr, graa.
Kapstøen. Sidste led er stçö, landingsplads. Betydningen af
1 ste led er usikker.
Underekren, af ekra, gjenlagt ager, ekre.
Skagen, af skagi, fremstikkende odde.
Hellen, gammelt navn Hella, helle, i stedsnavne ogsaa brugt
om fladt berg, flad klippegrund.
Skivik, gammelt navn Skipavik eller Skipvtk, hvori 1ste led
er skip, skib.
Kodvaag. 1ste led synes at maatte være kodd, islandsk koöri,
testikelpung.
Tuv, nordre, gammelt navn ßüfr, top, knude, beslægtet med
Jn’ifa, tue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
