Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
NORDLANDS AMT.
er den høieste og mægtigste af Kistrandtindernes toppe. Den
falder steilt sydover og vestover mod skaret mellem toppen
og Mjønestind, som ogsaa ligger paa herredsgrændsen. Mjønestind
har trigonometrisk varde og er 1061 m. høi. Den har form af
en eg og har sydover lodret fald paa ca. 200 m. Den bestiges
lettest opover ryggen mod nordvest i Bodin herred. Fra toppen
er der en vid udsigt.
Dens nabotind i sydvest, der ogsaa ligger paa
herredsgrændsen, har intet særskilt navn, helder først steilt sydover, men
falder senere slakere ned mod Mjønesskaret. Dette fører fra
Ålmenning så alen i Bodin over til Sagelvdalen i Skjerstad herred.
Mjønestind har mod syd Kistrand fjeld, som har temmelig
stærkt fald ned mod skoglien. Fjeldskraaningen er opføret af
mange smaabække; de fleste falder ud i Sagelven.
Sagelvens dal gaar fra kysten først 2 km. vestover, bøier saa
nordover og gaar over i Mjønesskaret, mellem Kistrandfjeld og
Mjonesfjeld; dette fortsætter i Bodin ned i Almenningselvens dal.
Sagelvens dal er i sin helhed ubeboet og trang, men aabner
sig omkring smaavandene. Der er en del birkeskog.
Svartdalen, sydvest for Sagelvens dal, gaar fra kysten forst
nordover aaben og skogbevokset, boier lidt nord for Mjones mod
nordvest og kort efter mod nordnordvest og taber sig i
Mjones-fjeldets skraaninger. Nord for Mjones er dalen ubeboet, og
heier kun et bækkeleie.
Vest for Mjonesskaret følger først Mjonesfjeld, 714 m., saa
Vaagfjeld, 500 m. høit, begge ligger paa herredsgrændsen. Fra
Mjonesfjeld er udsigt navnlig mod den forrevne fjeldstrækning
nordenfor med de mange vande med skog omkring.
Mjonesfjeld og Vaagfjeld er nøgne fjelde uden udprægede
former. Mellem fjeldene er der en aaben, flad fjeldmark med
flere smaavande.
Østover fra Mjonesfjeld følger et smaakuperet, nøgent
landskab, temmelig myrlændt henimod kysten og omkring
Mjones-gaardene. Sydlig for disse gaarde er der en 2 km. lang og 0.5
km. bred halvø ret østover i fjorden. Paa denne halvø ligger
gaardene Storøen og Liløen ; den er lav og myrlændt. Paa
sydsiden naar Kamelheia 44 m. o. h.
Syd for Vaagfjeldet ligger Vaagnakken, en aas med birkeskog,
226 m. høi. Den skraaner jevnt ned mod Vaagsbotn.
Sj-dligere paa herredsgrændsen ligger Troldhangen, kun 62 m.
høi, paa alle kanter omgivet af myrstrækninger.
Syd for Vaagsbotn ligger Bærmyren. I nordost ligger
Holandsaasen med birkeskog, 79 m. hoi. Vestlig ligger nogle
låve skogaaser, den høieste, Vethaugen, paa herredsgrændsen er
94 m. høi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
