Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJERSTAD HERRED.
159
Det er oppe i Vatnbygden, i hoiderne over Langvatn, at en
række gruber er kommet i drift under Sulitelma værk, saa der
nu er en større befolkning.
Vatndalens dalføre begynder ved Finneide, som er
eksportstedet for Sulitelmaværkets kobberholdige svovlkis, og her lægger
dampskibene op til kaien og indtager malm. Paa den ene side
af Fauskebugten sees den snehvide marmor fra Fauske, medens
paa den anden side glitrer kisen i solstraalerne.
Ved Finneidet ligger en moræne foran Nedrevatn.
Nedrevatn staar ved den korte, men stride Finneidstrom i
forbindelse med fjorden, og ved flod sjø (forskjellen mellem flod
og fjære er herinde i almindelighed 3 a 4 fod) ror man let
derind. Ogsaa ved henimod halvfalden sjø kan man komme
gjennem, men da er roningen vanskelig mellem de mange store stene
i det trange løb. Nedover bør farten ikke voves, medmindre man
har en øvet strømstyrer. Imidlertid kan man undgaa strømmen
ved at lade baaden trække over de ved strømmen paa det
strideste sted lagte lunner, som meget benyttes. Strømmen i
afløbet fra Nedrevatn kan ikke passeres med dampskib.
Nedrevatn er ca. 5 km. langt og har venlige, skogklædte
omgivelser. Især er der vakkert omkring Moen ved våndets øvre
ende. Fra en mindre høide bag Moen er en ganske vid udsigt
til begge vande samt til Blaamanden med omgivelser. Nedrevatn
er grundt i den østre del, hvorfor der skal kjendskab til at holde
elveløbet; udenfor dette er man ved lav vandstand om sommeren
snart paa grund. Ovenfor Moen kommer den næste strøm,
Gjem-(jamstrømmen, der forbinder Øvrevatn med Nedrevatn, og hvor
baadene med tauge fra stranden maa trækkes gjennem.
Nu er vasdraget kanaliseret. Smaa dampskibe besørger
tra-fiken paa Nedrevatn og Øvrevatn ovenfor Strømmen. I
almindelighed slæber de med to eller tre slæbebaade. Fra Nedrevatn
kommer man saaledes gjennem den uddybede og ved
forbygninger sikrede Gjemgamstrøm ind i Øvrevatn, hvor naturen bliver
vildere, og til Sjønstaa ved Øvrevatns ende, hvor dampskibsruten
ender.
Øvrevatn, 8 km. langt, er mørkt og med vilde omgivelser.
Fjeldene paa nordsiden styrter paa mange steder steilt ned i
vandet, medens den søndre side ikke er fuldt saa bråt, men
mere skogbevokset. Dybden skal være betydelig, der siges
forgjæves at være forsøgt at naa bund med 200 favnes line.
Vandets bredde er ikke stor, og høiden over havet er 12 fod.
Langs Nedrevatns nordside paa halvøen Moen samt i et
par viker ved Øvrevatn er der fladere land med grænder. Paa
nordsiden af Øvrevatn har fjeldene store, tildels afrundede
former. Bratte fjeldvægge veksler med skogklædte nes, birken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
