Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAl’SKE HERRED.
181
A f og til fryser kornet, men som regel faar man gocl og
brugbar avling i herredets laveste dele.
Byg dyrkes og bliver almindelig modent udenfor
Vatnbyg-den. Havre saaes til grønfoder.
I Vatnbygden lægger klimaet vanskeligheder iveien; der er
store snemasser, der først sent om vaaren gaar bort; der er
fugtige og kolde somre og tidlig frost om høsten.
Poteter avles tilstrækkelig og der sælges tusenvis af tønder
til Sulitelma, fornemmelig fra Valnesfjorden.
Poteter avles til husbrug paa gaardene i Vatnbygden, og lidt
byg saaes til grønfoder.
Vinteren begynder i de høiereliggende strøg i september. I
dalene i Vatnbygden kan der undertiden falde sne allerede først
i oktober, men almindelig er vinterens komme i slutningen af
denne maaned.
Sneen forsvinder i Vatnbygden først sidst i mai, og i
fjeldene ligger den til langt ud i juni maaned.
Langs Valnesfjord vatn og omkring Klungsetgrænderne er
adskillig jord, som kan dyrkes. Meget af den er myrlændt.
Eidet mellem Leivsethalvøen og fastlandet er skikket til
dyrkning, og ligesaa de skogklædte dele af Moenhalvøen.
De største strækninger dyrkbar jord findes paa Fauskeidet,
paa de store myrer der, som omtalt under myrerne.
En del skogmoer og myrstrækninger ovenfor Nord dalgaardene
kunde vistnok dyrkes.
I 1907 angiver herredsstyrelsen værdien af 1 maal jord
til 80 kr., og at dyrke 1 maal antages at koste 60 kr.
Der angives 15 000 maal uopdyrket, men dyrkbar jord; den
benyttes væsentlig til havnegang og bestaar for størstedelen af
myrer.
Havedyrkningen er ubetydelig; enkelte gaarde som Leivset og
Venset har have.
Hj emin eh a v n egange ne er i det hele tilstrækkelige.
Smaafæet sendes tilfjelds. Fra fjeldslaatterne hentes en
væsentlig del af vinterfoderet.
I Vatnbygden er der gode havnegange og fjeldbeiter.
Myrerne paa Fauskeidet giver ikke gode beiter, og flere
gaarde her har daarlige havnegange.
Djuposgaard, Røvikgaard og Klungsetgaardene har slaatter i
lierne. Nedover den bratte li ved Røvik fragtes baade hø og ved
ned ved løipestreng.
I Helskaret og i Lille Tokdalen er der flere steder prægtige
beiter.
Norddalgaardene har store udslaatter opover fjeldsiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
