Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
NORDLANDS AMT.
Fauskemyren har en gjennemsnitlig dybcle af 1.5 m. Torven
er mindre vel moden, men kan dog tildels bruges til brændtorv.
Nogle mindre arealer bestaar af frisk mose til bunden.
Der er ogsaa store myrstrækninger i Valnesfjorden; her er
skjælsand ofte underlaget.
Myrer er der ogsaa udenfor Fauskeidet, paa det flade
Bar-fjeld, ved Gjetstibækken, ovenfor Tveraamo og mellem Nedrevatn og
Mellemvatn i Norddalen. Disse myrer ligger hoit og afsides, saa
de kan ikke udnyttes.
Omkring Fauske og Medaas—Aaseng-gaardene skjæres
adskillig brændtorv; den egner sig godt til det brug. Myrerne
er udstrakte, saa der er store mængder at tage af.
Torv skjæres paa smaamyrerne ovenfor Klungsetgaardene og
paa myrerne ved Valnesfjordvatn.
Ved undersøgelser ved Kvitblikvatn fandtes ikke torvens
underlag i 9 m.s dybde, men saa stor mægtighed synes at være
undtagelse.
Ogsaa i Valnesfjorden bruges torv.
Der er fururødder overalt.
Paa Fauskeidet vokser i gode aar multer, saa der er
endel til salg, selv om forbruget i Fauske og de tætbebyggede
strøg deromkring er noksaa stort.
Multer er der ogsaa paa Sjønstaafjeldet; paa Barfjeld og
i Norddalen er gode multemyrer.
Jagt. Der er i Fauske bjørn, ulv, ræv, maar, jerv og hare.
Norddalen var tidligere anseet som et yndet tilholdssted for
bjørn. Afsides og rolig som dalen ligger, med vanskelig
farbare urer og buskads og multemyrer, hist og her med et
rognetræ, sloke og kvanne i græslierne, er den et godt sted for
bjørnen. Undertiden faar den drevet en saueflok udover et stup
og kan leve rigtig godt. Men nu bliver den oftest opdaget og
maa hode med livet. Mange bjørne har været nedlagt ved
Nedrevatn og Mellemvatn. I 1902 blev 7 skudt her og i 1903 4
stykker; men i de sidste to aar har den ikke vist sig.
Indtil for ganske faa aar siden brugte man ved jagten
«bjørnespyd» og mundladningsgevær. Nu har hver mand sit
«kobbegevær», og efter oprettelsen af skytterlag paa Sjønstaa
kommer der flere og flere Krag-Jørgensenrifler til distrikterne.
Det hænder enkelte vintre, at der kommer ulv i mindre
flokke over fjeldet fra Sverige; men i den senere tid er den
sjelden.
Jerven holder til i det vildeste høifjeld og følger rensdyrene.
Det er dog flere aar siden der blev skudt nogen jerv her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
