Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
NORDLANDS AMT.
Endel malm, hyttemalmen, smeltes, som omtalt. Ved Fagerli
ved Langvatns sydøstlige ende ligger smeltehytten og
bessemerværket; der er, som nævnt, tillige et vaskeri, hvor endel malm
vaskes.
Ved Balmifossen er foretaget et større tnrbinanlæg til
blæse-værk for bessemerhytten og for elektrisk lys og elektrisk
kraftoverforing til gruberne.
I aarene 1894, 1895 og 1896 produceredes kobbersten,
indeholdende 30 til 35 pct. kobber; men fra og med 1897 indførtes
Manhés methode, kobberbessemerering, og der produceredes kobber
af kobberstenen med gehalt af 99 til 99.5 pct. kobber.
Tidligere foregik kobbersmeltningen i Sulitelma paa den
maade, at hyttemalmen blev rostet i aabne hauge og
derefter smeltet til skjærsten i fire saakaldte «water-jacket»-ovne
med koks som brændsel og endelig forædlet til bessemerkobber
i de sædvanlige Manhéske konvertorer.
Ved en ny smeltningsmethode søger man at fremstille
skjær-stenen direkte af kobbermalmen. Den nye smeltningsproces er
opfundet af Sulitelmabolagets direktør. Brændematerialet leveres
af svovlet og de stoffe, som udskilles under smeltningen, med
tilsætning af et ubetydeligt kvantum koks. Disse ovne er
indrettet for 12 og 24 tons malm.
Naar malmen ophedes, smelter svovljernet og søger ned til
bunden af ovnen. Denne er saa smal, at man snart faar et bad
af smeltede svovlmetaller. Fra luftpumper blæses luft ind i badet.
Temperaturen stiger til 1 600—2 000 grader, og den øvrige del af
ertsen smelter. Fortsætter man at blæse, udskilles der et produkt,
rigt paa kobber, medens jernet forslagges. I ovnen staar malmen
i 3 å 4 timer, hvorefter skjærsten og slag tommes over i en
«flammeovn» og kommer saa i en bessemerkonvertor, idet der blæses
ind yderligere luft. Kobberet tommes i firkantede, aflange former
paa vogne.
Produktionen ved Sulitelma værk indtil 1906 er ovenfor angivet
(bind II, pag. 155).
I 1893 var produktionen opimod 12 000 tons og steg i 1896
til 34000 tons og i 1899 til 44000 tons. I 1900 og 1901 var
produktionen henholdsvis 45 000 og 48 000 tons, i 1902 et sprang
til 70000 tons. I 1904 var den 78 000 tons, i 1905 naaede den
87 000 tons. Deraf var 12 000 tons hyttemalm, 18 000 tons
stykkis og 57 000 tons finkis eller vasket kis. I 1906 naaede man op
i over 100 000 tons.
Siden værket begyndte er ialt til udgangen af 1906 brudt ca.
660 000 tons kis og malm. I 1907 var antallet af arbeidere 1 700.
Ialt blev produceret 115 600 tons kis og kobbermalm; der forsnieltedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
